PRM / Hempel køber malingproducenten Khimji Paints LLC i Oman, og udvider dermed forretningen på et centralt marked

    Pressemeddelelse fra Hempel A/S

    Efter en eksklusiv dialog har Hempel i dag gennemført købet af Khimji Paints LLC. Det er Hempels første opkøb i Dekorativ-segmentet i Mellemøsten, hvilket understøtter strategien om at fordoble Hempel inden 2025. Hempels Double Impact-strategi skal opfyldes gennem både opkøb og organisk vækst såvel som ambitiøse investeringer i bæredygtighed, innovation og digitalisering.

    Khimji Paints er en førende producent af maling og overfladebehandling i Oman med et stærkt distributionsnetværk bestående af mere end 50 egne og selvstændige forhandlere. Khimji Paints bygger på et stærkt fundament af uovertruffen kvalitet, reel værdi og god kundeservice, som passer perfekt til Hempels formål og værdier.

    “Denne handel markerer en vigtig milepæl for Hempel på vores globale vækstrejse,” siger Joe Devitt, Executive Vice President for Dekorativ hos Hempel. “Vi vil nu være bedre rustet til at imødekomme vores kunders behov med et stort udbud af produkter og serviceydelser.”

    “Med dette opkøb er jeg glad for at kunne byde hele Khimji-teamet – over 70 nye medarbejdere – velkommen i Hempel-familien, og samtidig får vi et produktionsanlæg, som gør, at vi kan øge kapaciteten i regionen,” fortsætter Joe. “Dette giver Hempel meget større fodfæste på det omanske marked.”

    Hempel er med helt fremme, når det gælder innovation og kvalitet. Tilføjelsen af Khimji gør Hempel førende inden for dekorativ maling og overfladebehandling i Oman, og dermed kommer de prisbelønnede løsninger ud på et bredere marked.

    “Vi er glade for, at Hempel står stærkt i forhold til at levere bedre værditilbud til Khimji Paints’ loyale kunder, og vi ønsker dem alt det bedste,” siger Hritik Khimji, Director, Khimji Ramdas.

    Kontakt:

    Head of Media Relations Joanna Ashmead tlf.: +45 3077 2816 email: joaa@hempel.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hempel-kober-malingproducenten-khimji-paints-llc-i-oman-og-udvider-dermed-forretningen-pa-et-centralt-marked?releaseId=13643361

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **