Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
“Fisk er en sund spise og gode for miljøet – når fiskeopdrætterne altså selv skal sige det. Og muslinger er den mest klimaneutrale spise – når muslingedyrkerne selv skal sige det. Virkeligheden er imidlertid en ganske anden. Opdræt af fisk i åbne havbrug er det mest forurenende, som tænkes kan.
Totalforurening uden mulighed for rensning af spildevandet fra de mange millioner fisk. Alt ryger lukt ud gennem de åbne netmasker – ud i det omgivende vand: foderrester, ekskrementer, medicin og giftige hjælpestoffer.
Helt galt går det, når foderfiskene fanges i Stillehavet, laksene opdrættes i Nordatlanten, og de ferske fisk siden flyves til markederne i Fjernøsten. Da lider klimaet for alvor. Og forureningen fra de mange fisk, som eksporteres til fjerne lande – den får vi selv lov at beholde herhjemme,” forklarer Steen Ulnits, der er aktuel med en debatbog, der skal få flere til at forholde sig til, hvordan havet (mis)bruges til fødevareproduktion.
Steen Ulnits gennemgår problemstillingerne i forhold til det stærkt forurenende opdræt af fisk i specielt åbne havbrug og det langt mindre forurenende opdræt i lukkede, recirkulerede og landbaserede anlæg. Lineopdræt af muslinger og norske Smartfarms gennemgås ogsåÌ?, for muslingefarme er ifølge Steen Ulnits ikke så miljøvenlige, som det påstås.
Bogen HAVmisBRUG henvender sig til alle, der er interesserede i klima, miljø og debatten om regeringens Havplan. Det er en øjenåbner af en debatbog, der beskæftiger sig med et emne, som ifølge Steen Ulnits bør stå centralt i alles bevidsthed, da alle har et ansvar for havmiljøet.
Steen Ulnits er fiskeribiolog fra Aarhus Universitet og passioneret lystfisker. Han har gennem flere år været med til at sætte problemerne med havbrug på dagsordenen i form af artikler, foredrag og indslag i både radio og tv. Og nu er han aktuel med en debatbog, der kommer godt rundt om det komplicerede emne.
Fakta om bogen:
Havmisbrug
Forfatter: Steen Ulnits
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740660760
Sidetal: 424
Vejl. pris: 249,95 kr.
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/miljoet-lider-under-opdraet-af-fisk-og-dyrkning-af-muslinger?releaseId=13642644
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








