PRM / Testcentrene forventes åbne søndag eftermiddag

    Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

    På grund af stormen Malik har næste alle PCR-testcentre i Region Hovedstaden været lukket. PCR-testcentrene forventes at åbne igen søndag klokken 15.00. Fem af Copenhagen Medicals kviktestcentre holder lukket til og med mandag den 31. januar.

    Hvis man har booket en PCR-test i dag søndag, skal man først møde op efter klokken 15.00 i et af vores testcentre. Man behøver ikke at bestille en ny tid. Vi vil dog opfordre folk til at sprede sig ud over eftermiddagen og aftenen for at mindske risikoen for kø.

    Testcentret i Ballerup (Energivej 50, 2750 Ballerup) er som det eneste center åbent. Hvis man har bestilt tid, og ikke kan vente til efter kl.15.00, er testcentret i Ballerup den eneste mulighed. Der kan opstå kø, hvis der er mange, der vælger denne løsning.

    Borgere kan holde sig opdateret omkring åbningstider for testcentre via Region Hovedstadens hjemmeside på følgende link https://bit.ly/343fwGv.

    To vaccinecentre holder lukket
    Taastrup vaccinecenter holder lukket indtil søndag kl. 15.00. Personalet er i gang med at kontakte alle borgere for at sikre, at de først møder op, når centret åbner igen.

    Vaccinecentret i Valby holder lukket indtil mandag den 31. januar. Her er man i gang med at kontakte alle borgere, for at tilbyde dem en tid i et andet center, eller en anden dag i Valby.

    Vi kan dog ikke garantere, at vi når at ringe alle borgere op før klokken 15.00.

    Borgere kan holde sig opdateret omkring åbningstider for vaccinecentre via Region Hovedstadens hjemmeside på følgende link https://bit.ly/3r8bu8p.

    Fem kviktestcentre holder lukket hele søndagen
    På CPH Medicals hjemmeside fremgår det, at følgende kviktestcentre holder lukket til og med mandag den 31. januar:

    Fælledparken, Frue Plads, Ofelia Plads, Frederiksberg Centret og Gentofte.

    Borgere kan holde sig opdateret omkring åbningstider på CPH Medicals hjemmeside på følgende link https://bit.ly/35u6N0d.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/testcentrene-forventes-abne-sondag-eftermiddag?releaseId=13642457

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **