Pressemeddelelse fra Filadelfia
Historien om Filadelfia begynder med lægen Dr. Sell, som i 1897 grundlagde organisationen på en bar mark i Dianalund på Vestsjælland. Dr. Sell havde en ambition om at give mennesker med epilepsi bedre livskvalitet. Det har Filadelfia stadig.
– I 125 år har vi fastholdt ambitionerne på patienternes vegne. Selvom vi har haft turbulente tider, så står vi i dag med en unik landsdækkende organisation, hvor forskning og udvikling til gavn for patienterne er i fokus. Vi har kompetente medarbejdere med hjertet på rette sted, som i fællesskab yder udredning, behandling og rehabilitering, siger administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Første trin
125-års jubilæet skal naturligvis fejres. Det sker gennem hele året. Første trin er på selve dagen den 7. februar.
– 7. februar er en helt særlig dag. Ikke bare for os, men for hele byen, som jo blev grundlagt omkring Filadelfia. Den dag hylder vi også fællesskabet med byen. Vi er meget glade for at 350 skolebørn fra den lokale skole vil komme og synge fødselsdagssang for os, siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Byen markerer jubilæet med flag langs vejene i byen. De går til top fra morgenstunden. Musikberiget med Ole Kibsgaard og Lisbeth Sagen synger for hospitalets børneafdeling kl. 14, og kl 16 åbner kirken døren til et skuespil om Dr. Sell.
Andet trin
2. maj holder Filadelfia en officiel markering med organisationens samarbejdspartnere, venner og støttere.
– Vi glæde os helt utroligt meget til at byde velkommen til Filadelfia til maj. Det er ikke hver dag en organisation bliver så gammel – og vi er i topform i jubilæumsåret, siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Tredje trin
Tredje trin bliver i september, hvor vi planlægger en udendørs konference på Filadelfias idylliske og grønne omgivelser unde overskriften ‘Indsatsen for mennesker med epilepsi i 2022.’
Filadelfia har 800 medarbejdere, hovedsædet er i Dianalund med bosteder i Bromme og Juelsminde.
Kontakt:
Kommunikationschef Lene Løvschall tlf.: 2630 0054 email: lenlo@filadelfia.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/filadelfia-fejrer-125-ars-jubilaeum?releaseId=13642377
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








