PRM / Raket-start på året for fritidshusene

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Kalenderen siger januar, men der er forårsfornemmelser på sommerhusmarkedet.

    “Man skulle ikke tro, der var muligt, men danskernes appetit på sommerhuse synes nærmest umættelig for tiden – selv efter to helt vilde år med sommerhuskøb,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen på baggrund af nye ugetal fra Boligsiden.

    Fritidshusene har fået en ren raket-start på året med et aktivitetsniveau, som ligger næsten dobbelt så højt som før Corona-krisen. Helt præcis 95 %.

    “Vi skal tilbage til september for at finde lige så mange sommerhussalg,” konstaterer Homes boligmarkedsanalytiker.

    Samtidig er der begyndt at komme lidt flere sommerhuse til salg – ikke helt så mange som i 2020 og 2019, men flere end i de fem foregående år, viser Boligsidens tal for hele markedet, som Home har set nærmere på.

    Boligsalget har dermed samlet set fået en regulær rullestart på året, hvor de gode takter fra slutningen af 2021 fortsætter.

    Boligsalget rammer med 1.968 i uge handler det højeste antal siden uge 39 sidste år. Og handelsaktiviteten ligger i år foreløbig 50 % over niveauet fra 2015-2019.

    “Boligmarkedet bliver ved med at overraske, og de normale sæsonudsving er stort set sat ud af kraft. Til gengæld må vi formode, at bolighandlen fortsat er under indflydelse af Corona og de begrænsede muligheder for at rejse osv.,” siger Henrik Hauthorn Jensen.

    Home-kædens butikker har i årets første tre uger allerede solgt flere boliger end i hele januar i både 2020 og 2019.

    Kontakt:

    Talsperson – presseservice & analyse Henrik Hauthorn Jensen tlf.: 2043 3514 email: hehj@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/raket-start-pa-aret-for-fritidshusene?releaseId=13641109

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **