PRM / SOS International: Historisk godt år for vejhjælpsforretningen

    Pressemeddelelse fra SOS International

    Knap to millioner gange blev der ringet efter vejhjælpsassistance hos SOS International i 2021. Det svarer til en stigning på 24 procent i forhold til året i forvejen. Stigningen er gældende for Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvor SOS International leverer vejhjælp.

    – Jeg er imponeret over den indsats, der er leveret af vores dygtige medarbejdere. 2021 var et år, der var præget af ekstrem stor uforudsigelighed på grund af covid-19. Derfor er jeg stolt af, at vi både slår rekord og samtidig bevarer en høj kundetilfredshed, siger Ellen Trolle, direktør for Mobility Division, SOS International.

    Hård vinter og ændret adfærd
    En del af stigningen kan tilskrives nye kunder, men der ligger også både vejrforhold og ændret adfærd bag det øgede behov for vejhjælp.

    Alle de nordiske lande var ramt af en hård vinter i de første måneder af 2021. Hårdt vintervejr giver traditionen tro travlhed i vejhjælpsforretningen, når bilister får brug for starthjælp, fritrækninger og andre assistancer.

    Samtidig ser COVID-19 ud til at have påvirket bilejernes adfærd:

    – Vores statistik peger på, at mange enten har holdt ferie i hjemlandet eller er kørt til udlandet i bil, siger Ellen Trolle.

    Derudover har hjemmearbejde under pandemien betydet en stigning i behovet for starthjælp til biler, der har stået stille i længere tid.

    SOS International yder vejhjælp i Danmark, Sverige, Norge og Finland, blandt andet via datterselskaberne SOS Dansk Autohjælp, SOS Veihjelp og SOS International Oy.

    Kontakt:

    Presserådgiver Nina Juhl Østergaard tlf.: +45 2974 6122 email: nina.juhl@sos.eu

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sos-international-historisk-godt-ar-for-vejhjaelpsforretningen?releaseId=13640879

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **