Pressemeddelelse fra Estaldo.com
Hvert år foretager kommunikationsbureauet Radius en af faggruppernes troværdighed i samarbejde med Epinion. Den seneste måling, som blev udgivet i november 2021, placererede igen ejendomsmæglerne tredjesidst.
Den manglende tillid fra forbrugerne kan næppe blive ved med at overraske. På trods af et boligmarked som eksploderede i antal salg i både 2020 og 2021, har boligsælgerne et snævert udgangspunkt at navigere ud fra, når det handler om at sammenligne og vælge den rigtige ejendomsmægler.
Der er heller ikke noget at sige til netop dette, for der mangler kort sagt overskuelighed og gennemsigtighed i branchen. Den almene forbruger har ingen chance for at finde den rette pris på sit boligsalg.
Netop gennemsigtigheden, mener den digitale ejendomsmægler , er en af grundene til, at branchen som helhed har et blakket ry.
– Det kan jo ikke passe, at man som sælger ikke har en chance for at vide, hvad et boligsalg vil koste, før ejendomsmægleren er trådt ind i dagligstuen og har drukket den første kop kaffe, lyder det fra Jakob Neua Nørgaard, direktør i Estaldo.
I de seneste år har man kunne se konkrete eksempler på den manglende gennemsigtighed i prisen for et boligsalg, hvor bankers egne ejendomsmæglere tog overpris på salæret for bankens mest sårbare kunder. Dette harmonerer langt fra med den moral og integritet, som ifølge Radius er vigtige egenskaber at opfylde, når det kommer til at måle fagets troværdighed.
Hvorfor skal prisen gemmes væk?
Men hvordan sikres gennemsigtigheden på et marked, hvor det ikke er muligt at sammenligne ejendomsmæglerne salærer.
– I dag kan man sammenligne prisen på alt fra forsikringer til banklån. Jeg begriber ikke, hvordan det ikke også er normal praksis for ejendomsmæglere. Når man skjuler sin pris, har forbrugerne ingen mulighed for at vide, hvad der er dyrt eller billigt – det er altså ikke så svært at skilte med en minimumspris på sin hjemmeside, siger Jakob Neua Nørgaard.
Ifølge ender regnestykket på det gennemsnitlige salær på omkring kr. 90.000 for det samlede boligsalg. Dette er en pris, der vel at mærke oftest først bliver oplyst, når ejendomsmægleren er på vej ud ad døren efter første møde. Herefter følger kringlede og uigennemskuelige salgsbudgetter og formidlingsaftaler, så hr. og fru Danmark har svært ved at vide, hvad de reelt set skriver under på.
– Vi kæmper for at ændre en hel branche, og derfor har vi startet med at sætte en fast pris på kun 12.500 kr. Vores pris står klart på vores hjemmeside, og den inkluderer både billeder, markedsføring og papirarbejdet. Den model håber vi på, at mange andre vil følge til gavn for de danske forbrugere, siger Jakob Neua Nørgaard.
Kontakt:
Indehaver & CEO Jakob Neua Nørgaard tlf.: 71960808 email: jn@estaldo.com
Marketingchef Rasmus Lauridsen tlf.: 71960808 email: rasmus.lauridsen@estaldo.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/undersogelse-danske-ejendomsmaeglere-er-utrovaerdige?releaseId=13640818
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








