PRM / Den anmelderroste Sylfiden tager på Jyllandsturné

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Sylfiden er én af verdens ældste nedskrevne balletter og én af de forestillinger, som er opført flest gange på Det Kongelige Teater. Nu kan Nikolaj Hübbes nyeste iscenesættelse af det gamle værk opleves på scener og i kulturhuse i Randers, Aalborg, Aarhus, Holstebro, Esbjerg og Vejle.

    Ved premieren på Det Kongelige Teater i oktober 2020 blev billetterne revet væk af publikum og begejstrede anmeldere roste forestillingen med fem- og seksstjernede anmeldelser.

    Berlingskes anmelder skrev bl.a. således: “”Sylfiden” er et værk, der sikkert bliver ved med at rumstere i Nikolaj Hübbes hoved. Men nu har han i alle tilfælde skabt en fortryllende flot, veldanset og langtidsholdbar version.”

    I denne iscenesættelse af Sylfiden er Nikolaj Hübbe gået tilbage til den oprindelige romantiske forestilling, som August Bournonville koreograferede i 1836. Til at hjælpe sig med at skabe dette univers har han fået hjælp af det scenografiske powerpar Mia Stensgaard og Anja Vang Kragh, som har skabt et let og svævende univers, hvor den lokkende sylfide lever.


    Spillesteder

    Lørdag 29. januar 2022, Værket, Randers

    Mandag 31. januar 2022, AKKC, Aalborg

    Onsdag 2. februar 2022, Musikhuset Aarhus

    Lørdag 5. februar 2022, Musikteatret Holstebro

    Mandag 7. februar 2022, Musikhuset Esbjerg

    Onsdag 9. februar 2022, Vejle Musikteater

    Læs mere om Sylfiden HER

    For spørgsmål vedr. gældende retningslinjer og restriktioner på spillestederne, kontakt venligst de enkelte huse.

    Kontakt:

    PR og presseansvarlig, ballet Nathasja Lauritsen tlf.: +45 28 45 58 70 email: nlau@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/den-anmelderroste-sylfiden-tager-pa-jyllandsturne?releaseId=13640469

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **