PRM / Millioner til Sjælland

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Lørdag aften blev der som altid trukket lod i Lotto, og selvom førstepræmien ikke gik i denne omgang, blev der som altid alligevel fundet to vindere af Millionærgarantien.

    Hver lørdag trækkes der nemlig lod blandt alle spillede rækker om 2x1 million kroner, hvor man kan blive millionær, selv med 0 rigtige.

    Den ene heldige vinder havde købt sin kupon i Islev Vin og Tobak i Rødovre.

    Kun små 5 kilometer længere væk, befandt aftenens anden vinder sig på Frederiksberg, og havde spillet sine 10 rækker med joker i abonnementsspil.

    Begge vindere kan med 1 million kroner på kontoen, få sig en god start på det nye år. Skatten behøver de ikke at tænke på, den har Danske Spil nemlig betalt.

    Da der ikke var nogen, der vandt førstepræmien, stiger puljen nu til hele 10 millioner kroner.

    Vindertal:

    6, 13, 21, 25, 28, 35, 36

    Tillægstal:

    19

    Lotto:

    -Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

    -Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2x1 mio. kr. blandt alle spillede rækker.

    -Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/millioner-til-sjaelland?releaseId=13640630

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **