Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S
Cathrine Holmegaard Aarup, 43 år, er ny kommerciel chef for Irma.
Hun kommer fra et job som ansvarlig for detailsalg i Løgismose A/S, hvor hun har været siden 2018. Før da var hun i 10 år i verdens største spiritusfirma, Diageo, og tidligere i analysevirksomheden The Nielsen Company.
I Irma får hun ansvaret for udviklingen af sortimentet, partnerskaber med nyskabende leverandører og kampagnemix over for kunderne.
“Med Cathrine på holdet får vi en kollega, der har et stærkt analytisk fundament, en skarp kommerciel sans og en stor kærlighed til kvalitetsfødevarer,” siger kædedirektør Jan Larsen, Irma.
I Irmas strategi frem mod 2025 er den ambitiøse plan at gennemføre en meget omfattende fornyelse af sortimentet med over 500 nye Irma-varer over de kommende fem år. Ikke mindst på økologi, hvor Irma har som mål at blive den første supermarkedskæde i verden med en økologi-andel over 50 procent.
Cathrine Holmegaard Aarup er begyndt i Irma i dag, 17. januar.
Yderligere information:
Kædedirektør Jan Larsen, Irma, 5219 7683
Kommerciel chef Cathrine Holmegaard Aarup, 2677 7407
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-kommerciel-chef-i-irma?releaseId=13640619
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **