PRM / Camilla Jessen Markussen er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Tørring

    Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse

    Navne: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en ny rådgiver i afdelingen på torvet i Tørring. Det er 31-årige Camilla Jessen Markussen, som allerede kender byen særdeles godt.

    Hun er født og opvokset i Ildved og bor i dag i Tørring sammen med sin mand og deres datter.

    Camilla Jessen Markussen er uddannet finansøkonom i 2018 og har frem til sit skifte til Middelfart Sparekasse været ansat i Danske Bank.

    – Jeg har valgt Middelfart Sparekasse, fordi at det er et sted, hvor man møder kunderne i øjenhøjde og fokuserer på muligheder frem for begrænsninger. Den gode relation til kunderne betyder meget for mig, og noget af det bedste i mit job er at hjælpe folk igennem de forskellige dele af livet, hvor man som rådgiver er med på sidelinjen til nogle af folks helt store beslutninger, siger hun.

    Ud over hverdagen og familielivet i huset i Ildved bruger Camilla Jessen Markussen også gerne sin tid i gode venners lag.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/camilla-jessen-markussen-er-ny-radgiver-i-middelfart-sparekasse-i-torring?releaseId=13640547

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **