PRM / Science Museerne glæder sig til at åbne op for 2022 

    Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Science Museerne

    Efter fire ugers nedlukning kan Science Museerne igen slå dørene op for publikum. Og 2021 har været et år præget af mange gearskift.

    Da Science Museerne var lukket i knap fire måneder i starten af 2021, serverede museerne i stedet museumsoplevelser som takeaway og som on-line formidling. Efter genåbningen i april begyndte skoleklasserne og de besøgende at komme igen. I efteråret 2021 og helt frem mod nedlukningen i december har Science Museerne været heldige, at rigtigt mange skoler og besøgende har gjort brug af museernes forskellige tilbud.

    “Vores 2021 og 2020 har været turbulente. Vi er gået fra 0 til 100 og fra 100 til 0 flere gange, og når vi har haft åbent, er både skolerne og vores øvrige gæster vendt tilbage næsten med det samme,” siger Bent Lorenzen, direktør på Science Museerne, Aarhus Universitet. “Det har været fantastisk at mærke, hvor stort behovet var hos dem for at komme ud af huset og få naturvidenskabelig formidling i vores udstillinger. At de ikke havde glemt os.”

    Nu ser museumsdirektøren frem mod 2022. Og allerede i vinter og forår er der nok at glæde sig til.

    “Skoleklasserne er begyndt at booke. I Uge Sex har vi fx ligesom sidste år et tilbud om online-formidling, men i år kan vi heldigvis også tilbyde fysiske besøg. Derudover er vi meget glade for, at vi igen har fået penge til KulturtestLab fra turismeorganisationerne, hvor vi bl.a. vil have fokus på den danske natur. Vi er også i gang med renoveringen af Ole Rømer-Observatoriet og laver nye spændende tiltag og aktiviteter på Steno Museet. Ikke mindst i vinterferien, der denne gang handler om koder. Så nu glæder vi os til at tage imod vores gæster igen og krydser fingre for, at 2022 bliver et år uden nedlukninger,” slutter Bent Lorenzen.

    Fakta

    BOTANISK HAVE OG VÆKSTHUSENE

    Peter Holms Vej
    8000 Aarhus C

    Gratis adgang

    Man-fredag kl. 9-16

    Lør-søn og helligdage kl. 10-17

    STENO MUSEET

    C. F. Møllers Allé 2
    8000 Aarhus C

    Tirs-fredag kl. 9-16

    Lør-søn og helligdage kl. 11-16

    Mandag lukket

    Gratis under 18 år

    Voksne 50 kr.

    Et besøg på Science Museerne kræver mundbind og coronapas efter de gældende regler.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent ved Science Museerne Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk
    mobil 93508248

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/science-museerne-glaeder-sig-til-at-abne-op-for-2022-?releaseId=13640507

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **