Pressemeddelelse fra Lange PR
Louise Bencard og Maria Refsgaard mødte hinanden tilfældigt i Los Angeles i 2017. Her var Maria i gang med at videreuddanne sig inden for SFX makeup på en af verdens mest bedste makeup-skoler, mens Louise arbejdede som COO for en dansk startup i Hollywood. Deres forskellige baggrunde, interesser og komplementære kompetencer blev grobund for at starte en fælles forretning.
Få måneder inden første lockdown oprettede de et CVR-nummer på en tagterrasse i Marrakesh, og trods Corona-kriser og diverse nedlukninger har Beauty Boosters i dag tilknyttet ca. 40 professionelle skønhedsbehandlere, som man kan booke i København og snart Aarhus.
– Beauty Boosters tilbyder skønhedsbehandlinger direkte til døren. Skønhedsbranchen er på mange områder forældet, fragmenteret og bærer præg af stor rivalisering og konkurrence, hvilket hverken hjælper kunder eller skønhedsartister. Vi er godt i gang med at gentænke branchen og lette besværet for kunden. Samtidig skaber vi arbejde for en masse dygtige skønhedsartister, som brænder for deres fag som kreative, men ikke nødvendigvis for hele den administrative del af en forretning, forklarer co-founder og CEO Louise Bencard, der selv har en kandidat fra CBS og oprindeligt kommer fra Stevns.
Louise og Maria har gentagne gange oplevet, at det nærmest er umuligt at få en ledig tid til en skønhedsbehandling uden for normal arbejdstid i København. Desuden er der masser af spildtid ifm. transport til og fra salonen, ligesom man sjældent er helt sikker på, hvem der skal udføre behandlingen.
– Kunden er blevet vant til at gå på kompromis, og det vil vi forsøge at gøre op med ved at tilføre skønhedsbranchen fornyet energi. I en verden, hvor du kan få alt leveret, bliver branchen nødt til at følge med. Hvis vi kan hjælpe nogle mennesker med at gøre selvforkælelse lettere tilgængeligt og mere fleksibelt, er vi kommet langt med innovationen på området, men vi er bestemt ikke færdige. Når vores Boosters (skønhedsbehandlere, red.) tager salonen med hjem til vores kunder, tilbyder vi en convenience og fleksibilitet, som vi oplever, at især mange nybagte mødre og travle karrierekvinder sætter enormt stor pris på, kommenterer founder og COO, Maria Refsgaard, der udgør det viborgensiske ben i den succesrige iværksætterduo.
Beauty Boosters’ hjemmebehandlinger har været et omgående hit, og også virksomheder begynder i stigende grad at booke virksomheden til fx herreklipninger og neglebehandlinger direkte på arbejdspladsen. Det fik i aftenens udgave af Løvens Hule Mia Wagner og Christian Arnstedt til at lægge en million kroner for 2 x 10 procent af virksomheden.
– Noget af det, vi som investorer kigger på, er skalérbarheden, og hvor nytænkende konceptet er. Her har vi at gøre med to dygtige iværksætterkvinder, der på kort tid og under de vanskeligste forhold har bevist, at de kan og vil, og at konceptet holder vand. Det har vores dybeste respekt, siger Mia Wagner, co-founder og direktør i Nordic Female Founders.
– Beauty Boosters har potentiale til at blive lige så store som de største kæder inden for convenience on demand, og derfor er vi enormt glade for, at det nu er lykkedes os at lande en bid af virksomheden, supplerer Christian Arnstedt, CEO i Blazar Capital.
Beauty Boosters er en yderst skalerbar forretning, der i første omgang har skullet bevise, at modellen er eksekverbar i og omkring København. På sigt ønsker Beauty Boosters at udvide konceptet til London og Los Angeles, der hver især er kendetegnet ved to vigtige faktor, nemlig at udbuddet af professionelt uddannede skønhedsbehandlere og antallet af kunder inden for kort afstand er stort.
Ud over det mobile skønhedskoncept arbejder Beauty Boosters også på forskellige teaterproduktioner, reklame- og spillefilm, hvor de hjælper med at finde lige præcis de makeup-artister, der passer til opgaven. Derudover har de netop lanceret en makeup-serie og startet et akademi, hvor de sammen med CND tilbyder en professionel uddannelse for negleteknikere. Læs mere på
Kontakt:
Managing Director Jacob Lange tlf.: 20763020 email: jacob@langepr.dk
Louise Bencard, CEO og co-founder, Beauty Boosters, 42 94 69 86 / louise@beautyboosters.dk
Maria Refsgaard, COO og co-founder, Beauty Boosters, 28 55 50 73 / maria@beautyboosters.dk
Charlotte Thøming, kommunikationschef, Nordic Female Founders, 23 95 48 58 / Charlotte@nordicfemalefounders.dk
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/beauty-boosters-vil-gentaenke-skonhedsbranchen-nyt-udkorende-beauty-koncept-skal-verden-rundt-med-love-investering?releaseId=13640461
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **