Pressemeddelelse fra Veganerpartiet
Ekskluderet for skadelig adfærd
Der er tale om konfliktoptrappende og mistillidsskabende handlingsmønstre samt, i et større forum, at fremkomme med falsk anklage om krænkende adfærd mod andre medlemmer i partiet. Den skadelige adfærd er noget, partiets skiftende ledelser har været opmærksom på over en længere periode, og nu reagerer på.
Der er blandt andet tale om krænkende og nedværdigende adfærd samt grim tale overfor bestyrelsesmedlemmer helt tilbage fra 2020, hvor flere bestyrelsesmedlemmer har følt sig verbalt angrebet og groft nedgjort til møder med Henrik.
“Det har skabt utryghed i arbejdsmiljøet både for dem, der var modtager og vidner til det.” udtaler Michael Monberg, politisk ordfører i Veganerpartiet.
Et hektisk år med interne uroligheder
Den politiske kommentator påpegede i sommers tegn på interne problemer i partiet ovenpå faldende meningsmålinger og Henrik Vindfeldts afgang fra posten som partileder. Senest har TV2s politiske redaktør givet et overblik over partiets mange interne rokeringer gennem årene.
“Mange af urolighederne i partiet har været baseret på manglende italesættelse af dårlig arbejdsadfærd. Det søger vi at gøre op med nu og fremadrettet.” udtaler Michael Monberg, politisk ordfører for Veganerpartiet.
“Henrik er hårdtarbejdende, men vi kan ikke længere se gennem fingre med måden at behandle sine kolleger. Det splitter organisationen indefra, og vi kan ikke tåle endnu en genstart.” udtaler Michael Monberg Politisk ordfører for Veganerpartiet.
Tidligere mistillidsvotum
Den tidligere ledelse havde i 2021 allerede afgivet et mistillidsvotum til Henrik Vindfeldt, hvor hans adfærd blev påtalt og han blev opfordret til at varetage andre opgaver i partiet. Dog var mistillidsvotummet ikke en fyring fra hans hverv som partileder. Adfærden har siden været forsøgt løst med ekstern, professionel konflikthåndtering. Den proces blev dog afbrudt, da han trak sig som partileder og aktiv få måneder efter.
Meldingen om mistillid blev holdt internt med hensigt om fortsat samarbejde og ro. Men manglen på transparens har skadet partiets forhold til medlemmer og støtter. Derfor arbejder partiet nu for en større gennemsigtighed.
“Dengang tog vi affære over for adfærden, og det endte i et mistillidsvotum fra vores side. En soleklar opfordring om ønsket adfærdsændring.” udtaler Lars Corvinius Olesen, tidligere fungerende forperson under den tidligere hovedbestyrelse.
Partileder blev til politisk ordfører
På et landsmøde få måneder efter Henrik Vindfeldts mistillidsvotum blev det besluttet, at posten som partileder skulle erstattes af en politisk ordfører, for at fordele ledelsesmandatet ud på flere skuldre. Den post , som atter vendte tilbage til partiet.
Hvad betyder det for partiets fremtid?
Veganerpartiet fik en relativ lille tilslutning til kommunal- og regionalvalget i efteråret. Omend partiet kunne krydse mange milepæle af for deres første valg, var ambitionerne højere – mål som de ønsker at indfri til det kommende folketingsvalg. Partiet, der tror på mandater til folketingsvalget, vil nu tage fat i de interne uroligheder, få tilliden tilbage fra medlemmerne og kæmpe stærkere end nogensinde.
“Vi ønsker at gøre det langt bedre, og det tænker vi, vi kan gøre med en sundere arbejdskultur, som flere har lyst til at være en del af og effektivt støtte. Det vil vi arbejde på, og vi kan nu se fremad mod Folketingsvalget.” udtaler Michael Monberg, politisk ordfører i Veganerpartiet.
Kontakt:
Politisk ordfører Michael Monberg tlf.: 21788810 email: monberg@vgpt.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/veganerpartiet-ekskluderer-medstifter?releaseId=13640298
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **