PRM / Klimafiasko og sociale kriser topper globale risici for 2022 – men Danmark står godt rustet

    Pressemeddelelse fra Marsh A/S

    World Economic Forum 2022 Risk Report viser:

    • De største risici er klimakrisen, øget social ulighed, øgede cyber-risici og skæv global genopretning, samtidig med at pandemien fortsætter.
    • En global undersøgelse (Global Risk Perception Survey) blandt eksperter finder, at kun én ud af seks er optimistiske, og blot én ud af ti tror på, at den globale genopretning vil accelerere.
    • For at løse disse systemiske udfordringer må globale ledere adoptere en koordineret multi-stakeholder tilgang.

    (Se hele World Economic Forum pressemeddelelsen nedenfor)

    Den globale rapport, der bl.a. er udarbejdet i samarbejde med risikorådgiverne fra Marsh McLennan, peger på, at lande med hurtig vaccineudrulning, succesfulde digitale transformationer og nye muligheder for vækst, på kort sigt hurtigt vil vende tilbage til de tendenser, vi så før pandemien. Det kan igen på langt sigt give landene mulighed for at opnå en bedre modstandsdygtighed over for globale kriser.

    Danmark står i en god position

    “En af de største globale risici er ulighed, både økonomisk og f.eks. vaccinationsstatus, fordi det resulterer i en ulige genopretning af verden,” fortæller Senior Vice President Johan Koop fra Marsh McLennan, der arbejder sammen med World Economic Forum om Global Risks Report. “Positivt er det, at Danmark står stærkt med en befolkning, der er vaccineret, og at vi er kommet økonomisk rimeligt godt igennem COVID-19-krisen. Men samtidig ser vi ind i en verdensøkonomi, hvor vi skal være med til at betale regningen for klimatransitionen, samtidig med at flere store økonomier er trængte.”

    Grønt eksportpotentiale

    En væsentlig del af genopretningen er at få genetableret produktion i store dele af verden, meget gerne med fokus på grøn energi. “Fordelen for Danmark er, at vi er teknologiske langt fremme inden for bæredygtig energi, så eksportpotentialet er stort. Omvendt så er netop transformationen i forbindelse med den grønne omstilling en ny risiko for mange virksomheder, fordi deres nuværende produktion eller forretningsmodel kan blive påvirket,” understreger Johan Koop.

    Topledere bekymrede

    Ifølge en del af undersøgelsen, hvor man har spurgt 12.000 topledere i hele verden om, hvad de ser som de største risici, frygter danske topledere:

    • at klimaindsatsen ikke lykkes
    • kollaps i store økonomier
    • nye pandemier
    • mislykket beskyttelse mod cyberangreb
    • gældskrise i store økonomier

    Når den næste krise rammer

    “Danske ledere i store virksomheder har en fin fornemmelse for, hvad der kan ramme dem her og nu. Men udfordringen er, hvordan man håndterer den næste krise. Inden for risk management ser vi derfor nu meget på virksomheders evne til at håndtere den næste store udfordring, der endnu ikke er kendt. Vi bruger begrebet resiliens. Når vi ser på det sidste år med så forskellige ting som Suez blokeret, COVID-19 og cyberangreb, viser det i høj grad, at det ikke kun nytter at gennemtænke risici, men at have en organisation, der er dygtig til at modstå og agere på uforudsete scenarier. Et scenarie, der er blevet mere aktuelt de senere år, er f.eks. geopolitiske spændinger, der kan ramme virksomheder hårdt, hvis de har lagt en stor del af deres produktion eller salg i lande, der bliver ramt,” understreger Johan Koop.

    Cyberangreb

    Truslen fra professionelle hackere vokser i takt med, at verden bliver mere digital. Truslen fra cyberangreb har i længere tid været blandt World Economic Forums største risici, og de seneste år har mange organisationer oplevet den på første hånd, også herhjemme: “Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og vi har en god digital infrastruktur. Det gør os dog også mere sårbare over for digitale trusler, understreger Johan Koop. “Vi har set en voldsom vækst i investering i cyber risk produkter, men samtidig er vi i Danmark præget af en høj grad af tillid til hinanden. Netop det er en stor cyber risiko, især med de udfordringer som hjemmearbejdspladser har ført med sig. Eksempelvis kan 95% af cybersikkerhedsproblemer spores tilbage til menneskelige faktorer. Angreb på store velrenommerede danske virksomheder som Maersk, Demant, ISS og Vestas viser, hvor sårbare vi er.”

    Mere mental sygdom blandt medarbejdere

    Mental sundhed er et øget risikomoment. “De unge desillusionerede generationer” ser med bekymring på en stadig mere uforudsigelig verden. Problemer med mental sundhed, bredt forstået som utryghed, stress, mv., er steget med 23% siden COVID-19 begyndte at brede sig i 2020, og mental sundhed anses for at være en af de største risici for den samfundsmæssige udvikling inden for en 2-årig periode. “Virksomheder skal være parat til at håndtere et øget fokus på medarbejdernes mentale sundhed, både med hjælp og støtte i form af f.eks. gode sygeforsikringer, men også rent organisatorisk. Ellers vil man opleve en højere medarbejderomsætning, øget sygefravær, osv. Derfor er det vigtigt at få lagt nogle strategier for, hvordan man håndterer det, så man bliver ved med at være attraktiv for værdifulde medarbejdere og nye talenter,” understreger Johan Koop.

    Om Marsh McLennan

    Marsh er verdens førende inden for forsikringsmægling og risikorådgivning – og deltager hvert år i udarbejdelsen af Global Risks Report, der danner et væsentligt grundlag for diskussionerne i World Economic Forum. Se mere om Marsh i bunden af dokumentet.

    ************

    Læs rapporten Global Risks Report 2022
    her, og lær mere om Global Risks Initiative her. Deltag i debatten med #risks22

    Genève, Schweiz, 11. januar 2022 – Klimarisici dominerer de globale bekymringer samtidig med, at verden går ind i det tredje år af pandemien. Ifølge rapporten Global Risks Report 2022 er de største langsigtede risici relateret til klimaet, mens de største kortsigtede globale bekymringer inkluderer social ulighed, trusler mod folks levebrød og forringet mental sundhed.

    Derudover tror eksperterne, at en global økonomisk genopretning vil være både volatil og ulige over de næste tre år.

    Nu, i dens 17. udgave, opmuntrer rapporten ledere til at tænke uden for den kvartalsvise rapporteringscyklus og skabe politikker, der håndterer risici og former agendaen for de kommende år. Den undersøger fire områder, der indeholder stadig større risiko: cybersikkerhed; konkurrencen i rummet; en uordentlig klimatransition; og presset fra migration. Hver kræver de global koordinering for at kunne håndteres med succes.

    “Sundhed og økonomisk disruption virker forstærkende på social ulighed. Dette skaber spændinger på et tidspunkt, hvor samarbejde inden for fællesskaber og i det internationale samfund vil blive fundamentalt for at sikre en mere lige og hurtig global genopretning. Globale ledere bliver nødt til at samles og adoptere en koordineret multi-stakeholder-tilgang for at kunne tackle de ubønhørlige globale udfordringer og opbygge resiliens, så de kan håndtere den næste krise,” fortæller Saadia Zahadi, Managing Director, World Economic Forum.

    Carolina Klint, Risk Management Leader, Continental Europe, Marsh, siger: “Efterhånden som virksomheder kommer sig ovenpå pandemien, skærper de med rette deres fokus på organisatorisk modstandsdygtighed og overholdelse af ESG-retningslinjer (Environmental, Social and Governance). Med cybertrusler, der nu vokser hurtigere end vores evne til at udrydde dem permanent, står det klart, at hverken modstandsdygtighed eller governance er muligt uden troværdige og sofistikerede planer for håndtering af cyberrisici. Ligeledes må organisationer begynde at forstå deres risici i rummet, særligt risikoen for disruption af satellitter, som vi er stadig mere afhængige af, på grund af øgede geopolitiske ambitioner og spændinger.”

    Peter Giger, Group Chief Risk Officer, Zurich Insurance Group, fortæller: “Klimakrisen er stadig den største langsigtede trussel mod menneskeheden. Mangel på handling i forhold til klimaforandringerne kan få den globale GDP til at skrumpe med en sjettedel, og løfterne givet ved COP26 er stadig ikke nok til at nå 1,5 graders-målet. Det er ikke for sent for regeringer og virksomheder at handle på de risici, de står overfor, og drive en innovativ, beslutsom og inkluderende transition, der beskytter økonomier og befolkninger.”

    Rapporten slutter med refleksioner over COVID-19-pandemiens andet år og giver friske indsigter ift. modstandsdygtighed på nationalt niveau. Kapitlet trækker også på World Economic Forums fællesskaber af risikoeksperter – the Chief Risk Officers Community og Global Future Council on Frontier Risks – til at tilbyde praktiske råd for implementering af modstandsdygtighed i organisationer.

    Global Risks 2022-rapporten er blevet udviklet med uundværlig støtte fra World Economic Forums Global Risks Advisory Board. Den drager også fordel af det igangværende samarbejde med dens strategiske partnere, Marsh McLennan, SK Group og Zurich Insurance Group, samt dens akademiske rådgivere ved Oxford Martin School (University of Oxford), National University of Singapore og Wharton Risk Management and Decision Processes Center (University of Pennsylvania).

    Til redaktører

    Kontakt til de følgende partner-virksomheder:

    • Jason Groves, Global Director of Media Relations, Marsh, Storbritannien, +44 (0)20 7357 1455, jason.groves@marsh.com
    • Pavel Osipyants, Head Media Relations EMEA, Risk Management, Investment Management, Zurich Insurance Group, Switzerland, +41 (0)787 242 188, pavel.osipyants@zurich.com
    • Sam Ik Whang, Director, Media Relations Team, SK Group, South Korea, +82-2-2121-1636 samik.whang@sk.com

    Læs mere om Global Risks Report 2022 og deltag i debatten med #risks22

    Se rapporten blive offentligjort på pressekonferencen her: www.wef.ch/risks22

    Lær mere om det årlige møde i 2022

    https://www.weforum.org/events/the-davos-agenda-2022

    Læs om forummets agenda (på engelsk).

    Se forummets Strategic Intelligence Platform

    Følg forummet på Twitter via @wef og @davos | InstagramLinkedIn | TikTok | Weibo | Podcasts

    Følg forummet på Facebook

    Se forummets videoer

    Abonnér på forummets pressemeddelelser og podcasts

    World Economic Forum, der er engageret i at forbedre verdens tilstand, er den internationale organisation for samarbejde mellem det offentlige og private. Forummet engagerer de fremmeste ledere inden for politik og erhvervsliv, samt andre samfundsledere, med det formål at forme de globale, regionale og industrielle agendaer. (www.weforum.org).

    Kontakt:

    Kirsten Dinesen
    Frontpage PR & Kommunikation
    kirsten.dinesen@frontpage.dk
    +45 22 17 03 39

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/klimafiasko-og-sociale-kriser-topper-globale-risici-for-2022-men-danmark-star-godt-rustet?releaseId=13640219

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **