Pressemeddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen
En digital vejviser, når du fx skal flytte eller starte på en uddannelse
Når borgerne i Danmark skal flytte, starte på en uddannelse eller bliver forældre er flere offentlige myndigheder typisk involveret. Derfor kan det være en udfordring for borgerne at få det samlede overblik over, hvad man skal gøre og huske, når man står i en ny – måske svær – livssituation.
Borgerne har behov for at opleve sammenhæng i deres digitale kontakt med det offentlige og at blive hjulpet igennem de forskellige nødvendige interaktioner med det offentlige, så man ikke eksempelvis misser en vigtig ansøgningsfrist eller formular, der skal udfyldes.
Derfor har Digitaliseringsstyrelsen sammen med en række myndigheder udviklet 11 guides på borger.dk. De 11 guides giver borgeren et personligt og skræddersyet overblik over alt det, han eller hun skal huske at gøre på tværs af det offentlige og det private, når man fx bliver forælder eller skal på pension.
Der er en guide til dig, som:
Find alle guides på |
Guides er udviklet med udgangspunkt i borgernes behov
God digital service handler i høj grad om at kende borgernes behov og tilpasse servicen derefter. De 11 guides på borger.dk er udviklet ud fra dybe indsigter i borgernes behov i deres ageren på tværs af det offentlige (også kaldet brugerrejserne) – i i alt 11 livssituationer – med henblik på at hjælpe danskerne til en lettere hverdag.
En række interviews har vist, at borgerne ønsker mere overblik, gennemsigtighed og lettere adgang til information. På baggrund af den viden – og en analyse af brugerrejsen for den enkelte livssituation – er der udviklet guides, der er blevet testet af borgere, der selv har stået i en af livssituationerne. Analyserne og udviklingen af guiderne er foretaget i samarbejde med de fagligt ansvarlige myndigheder på tværs af stat, regioner og kommuner.
“Med guiderne tager vi de første vigtige skridt på vejen mod mere sammenhæng på tværs af det offentlige. De forskellige guides, som populært sagt favner alle større livssituationer fra vugge til grav, samler gøremål på tværs af stat, regioner og kommuner og gør mødet med det offentlige meget mere overskueligt. Det er noget, der skaber værdi i hverdagen for den enkelte borger.”
– Tanja Franck, direktør i Digitaliseringsstyrelsen
Guiderne vil løbende blive videreudviklet i et fortsat samarbejde med de involverede myndigheder og interesseorganisationer og på baggrund af den feedback, der løbende bliver indhentet fra brugerne af guiderne.
Kontakt:
Digitaliseringsstyrelsens pressevagt tlf.: 41786060 email: presse@digst.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fokus-pa-sammenhaengende-digital-service-11-guides-pa-borgerdk-hjaelper-borgerne-i-afgorende-livssituationer?releaseId=13640199
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **