Pressemeddelelse fra Mdundo.com A/S
Mdundo.com A/S har siden selskabets IPO i september 2020, haft en klar ambition om at øge markedsandelen i de stærkt befolkede afrikanske lande Nigeria og Ghana, og oplyser, at Nigeria nu er tjenestens største marked med en månedlig aktiv brugerbase på 2,9 mio. i december, hvilket er en fordobling over de seneste 18 måneder.
Administrerende direktør, Martin Møller Nielsen, udtaler i forbindelse med offentliggørelsen: “Mdundo følger en ambitiøs vækststrategi – vi vil være Afrikas førende musiktjeneste. Det er derfor en hel central del af vores strategi at øge vores kundebase i hele Afrika. Vi har haft et fantastisk år med lanceringen af teleselskabsaftaler i både Tanzania og Nigeria og et flot uptake af brugere i vores fokuslande: Kenya, Tanzania, Nigeria, Ghana og Uganda. Vi ser et enormt vækstpotentiale på kontinentet og forventer at nå 18 millioner brugere i juni 2022”.
Nye aftaler giver adgang til 125 millioner kunder:
I løbet af 2021 har Mdundo.com lanceret produkter sammen med tre teleselskaber: To i Afrikas folkerigeste land Nigeria (MTN og Airtel) samt Tanzanias førende teleselskab (Vodacom). Kunderne hos de tre teleselskaber kan tilmelde sig Premium musik-pakker som en del af deres telefonabonnement. Pakken giver kunderne adgang til ubegrænset download af eksklusive DJ Mix-Tapes. Indholdet er kun tilgængeligt for betalende abonnenter, og produktet er designet, så Mdundo kan frigive nyt, interessant og relevant indhold til abonnenterne hver dag. De tre teleselskaber har en samlet kundebase på 125 mio. kunder.
Bestyrelsesformand, Jesper Drescher, udtaler i forbindelse med offentliggørelsen: “Vi er rigtigt glade for at se, at teamet formår at fortsætte væksten som planlagt, hvilket er en grundpille i investeringscasen og målrettet forfølger missionen om at være Afrikas førende musiktjeneste”.
Væksten forventes at smitte af i omsætningen:
Mdundo har en aggressiv vækststrategi og vil være Afrikas førende musiktjeneste. Selskabet har tidligere udmeldt en forventet vækst i omsætningen fra DKK 2,3 millioner sidste år til DKK 9-10 million i det nuværende regnskabsår, som afsluttes ultimo juni 2022.
Kontakt:
Bestyrelsesformand/Chairman of the board Jesper Vesten Drescher tlf.: +4523229900 email: ir@mdundo.com
CEO Martin Nielsen tlf.: +4593944055 email: martin@mdundo.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mdundocom-nar-133-mio-manedlige-aktive-brugere-taet-pa-tredoblet-siden-ipoen-pa-first-north-i-juni-2020?releaseId=13640143
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **