PRM / Ny anonym rådgivning skal hjælpe pårørende til misbrugere med psykisk sygdom

    Pressemeddelelse fra Esbjerg Kommune

    Et misbrug går ofte hånd i hånd med psykiske problemer og komplekse problemstillinger, som kræver ekstra hjælp for både misbrugeren og især til de pårørende. Derfor er Esbjerg Kommune i tæt samarbejde med Region Syddanmarks Psykinfo klar med en ny åben anonym rådgivning, hvor borgeren og de pårørende kan komme og få råd og hjælp.

    “Vi vil gerne give de pårørende lettere adgang til rådgivning og ved at samle faglig viden indenfor misbrugs, psykiatri og pårørendeområdet mener vi, at vi kan hjælpe endnu bedre i forhold til misbrugerne og de pårørendes situation,” siger pårørendevejleder Lene Voetmann.

    Hver 3. torsdag i måneden er Esbjerg Kommunes pårørendevejleder, Lene Voetmann, Psykoinfo-konsulent Lars Kjær Nielsen og misbrugsbehandler Helle Siewertsen Tanyimboh klar til at slå dørene op for den nye rådgivningscafé på Jagtvej 35, 6705 Esbjerg Ø. Første gang bliver torsdag den 20. januar 2021 fra klokken 14.00-17.00.

    En udstrakt hånd

    “Rammerne på Jagtvej 35 er helt anonyme og man møder os i et fortroligt rum, hvor man kan få flere forskellige vinkler på ens situation. Vi glæder os over samarbejdet og håber at tilbuddet vil blive brugt af mange,” supplerer Helle Siewertsen Tanyimboh, misbrugsbehandler hos Center for Misbrug i Esbjerg Kommune.

    Det er nyt, at regionen laver et sådant samarbejde med Esbjerg Kommune, og psykinfo konsulent Lars Kjær Nielsen glæder sig til det nye samarbejde:

    “Vi har en gruppe borgere med både psykiske problemer og misbrug, der giver nogle yderst komplekse problemstillinger. Nu har vi en helt unik mulighed for at give dem og især deres pårørende råd og vejledning, siger Lars Kjær Nielsen.

    Kun et opkald væk

    Selvom rådgivningen kun har fysisk åbent den tredje torsdag i hver måned, så kan de tre rådgivere altid fanges på telefonen, hvis der er brug for hjælp udenfor rådgivningscaféens åbningstid:

    • Pårørendevejleder Lene Voetmann: 23607444
    • Psykoinfo konsulent Lars Kjær Nielsen: 20563022
    • Misbrugsbehandler Helle Siewertsen Tanyimboh: 21137224

    Rådgivningscaféen er i første omgang et forsøg i hele 2022, hvorefter indsatsen skal evalueres for at se, om den skal fortsætte eller ej.

    Kontakt:

    Lene Voetmann, pårørendevejleder, Esbjerg Kommune, mobil:23607444 mail: lenvo@esbjerg.dk

    Lars Kjær Nielsen, konsulent Psykinfo, mobil:20563022, mail: Lars.Kjaer.Nielsen@rsyd.dk

    Helle Siewertsen Tanyimboh, Misbrugsbehandler, Center for Misbrug & Udsatte, mobil:21137224 mail: hst@esbjerg.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-anonym-radgivning-skal-hjaelpe-parorende-til-misbrugere-med-psykisk-sygdom?releaseId=13637516

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **