Pressemeddelelse fra EY Danmark
I år kunne de regionale kåringer igen foregå fysisk med events i hele landet. Der var derfor fuld plade på klapsalver, stemning og jubeludbrud, da de seks vindere blev afsløret foran nominerede, dommere og andre med interesse for entrepreneurskab og vækstvirksomheder.
Juryen har været på særligt hårdt arbejde i år, for feltet af virksomheder, der levede op til kravene, var rekordstort.
“Det var ikke ligetil. Den uafhængige jury har haft grundige gennemgange og lange diskussioner, før de fandt først finalisterne og derefter vinderne af de seks regioner. Det har været et luksusproblem, for Danmark rummer rigtig mange dygtige virksomhedsejere, som gør en forskel på den ene eller anden måde. Vi ser frem til en rigtig spændende landsfinale, der samler de allerbedste,” siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.
Det handler slet ikke kun om vækst
For at komme i betragtning til en af priserne ved EY Entrepreneur Of The Year skal man både leve op til skrappe vækstkrav og bliver derudover vurderet på andre vigtige parametre som bl.a. bæredygtighed, ledelse og samfundsengagement.
Finalen i EY Entrepreneur Of The Year bliver afholdt 24. marts 2022 på Lokomotivværkstedet i København. Her skal de regionale vindere dyste om at blive dette års EY Entrepreneur Of The Year i Danmark. Vinderen repræsenterer Danmark i EY World Entrepreneur Of The Year.
Alle regionale finalister er derudover i spil til at vinde en af kategorierne Innovation, Sustainability og Export & Globalization. Ved landskåringen findes desuden også vinderne i specialkategorierne Start-up, Social Entrepreneurship – Future Impact og Life Science.
De regionale vindere og finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2021:
Nordjylland:
- Shaping New Tomorrow – regionsvinder
- Cykelgear A/S
- Powercon A/S
- Liftra Holding ApS
- Entertainment Trading/Coolshop A/S
Midtjylland:
- Imbox Protection A/S – regionsvinder
- Dilling A/S
- In Commodities A/S
- Plantorama A/S
- SkatePro ApS
- S 360 A/S
Syd- og Sønderjylland:
- Meldgaard Miljø A/S – regionsvinder
- Auction Group A/S
- Danepork A/S
- Eldorado A/S
- UGM-Holding ApS
Fyn:
- Cane-line A/S – regionsvinder
- Uhrenholt A/S
- Harald Nyborg A/S
- Pentabase A/S
- Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S
København:
- Better Energy A/S – regionsvinder
- Shape Group A/S
- Base Life Science A/S
- Hobbii A/S
- LES DEUX ApS
Sjælland:
- TITAN Containers A/S – regionsvinder
- Festina Finance A/S
- NTI Group ApS
- Roskilde Sten og Grus ApS
- Tier 1 Asset A/S
Om EY Entrepreneur Of The Year
EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.
De stærkeste danske kandidater deltager i kåringer i seks regioner, før landsvinderen udråbes i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2022 i Monaco.
Sådan er finalister og vindere fundet
For at deltage skal entrepreneuren være ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og have haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret. Virksomheden skal have eksisteret i mindst tre år og ved udgangen af det seneste regnskabsår have minimum 20 ansatte og vækst i antallet af ansatte i forhold til det foregående regnskabsår.
Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår, og det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat.
EY gennemgår samtlige danske virksomheder med undtagelse af virksomheder under 20 ansatte, offentligt ejede selskaber og dem med udenlandsk majoritetsejerskab. Kandidaterne præsenteres derefter for en uafhængig jury, der kårer de regionale og nationale vindere.
Kontakt:
partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year Søren Smedegaard Hvid email: soeren.s.hvid@dk.ey.com
PR Manager Jakob Wandel email: Jakob.Wandel@dk.ey.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regionale-vindere-er-klar-til-landsfinalen-i-vaekstkonkurrence?releaseId=13640113
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **