PRM / Haveglæden spirede i 2021

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Det forgangne år præget af Corona har givet næring til en spirende haveglæde hos os danskere.

    Interessen for haver er blevet meget stor de seneste par år. Der er trængsel i planteskolerne, havebøger langes over disken som aldrig før, og Haveselskabet har fået masser af nye medlemmer, konstaterer havearkitekt Nina Ewald i Jyllands-Posten:

    “Det skyldes nok til dels Corona-pandemien, som har tvunget os til at tænke i andre baner, når det drejer sig om, hvad vi skal bruge vores fritid til. Netop derfor har mange mennesker opdaget, hvor dejligt det er – både fysisk og mentalt – at opholde sig og arbejde i haven.”

    Haven på delt 3. plads
    Også boligkøberne lagde stor vægt på haven i 2021, viser en spørgeundersøgelse, analyseinstituttet YouGov tidligere har udarbejdet for ejendomsmæglerkæden Home blandt ca. 2.000 voksne danskere.

    Her er ønsket om en have i top 5 over flytteårsager for dem, der enten er flyttet eller forventede at flytte i løbet af året. Og ønsket om en have topper hos de 30-39-årige.

    “Det er typisk i denne aldersgruppe, at den lille lejlighed begynder at blive for trang i takt med at familien forøges med børn og ønsket om at kunne komme ud i en have vokser,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

    Især folk i lejligheder i hovedstaden har under Corona-pandemien udtrykt lyst til at bo mindre tæt og et ønske om at komme ud, hvor der er mere frisk luft og længere til naboerne, oplyser Home.

    “Men mange, der allerede har en have, har også været på ‘ferie’ i deres have de seneste somre, hvor man ikke har haft så mange muligheder for at rejse, og lavet større eller mindre projekter såvel ude som inde i hjemmet – og fundet glæde ved det,” vurderer Homes analytiker.

    Ønsket om mere plads og blot lysten til forandring er ifølge YouGov og Home de hyppigst nævnte årsager til at flytte. Ønsket om en have deler tredjepladsen med job/uddannelsen når det gælder årsager til flytning.

    FAKTA: Årsager til at flytte i 2021

    Af hvilke årsager vil/skal du flytte/flyttede du i 2021? (man kan markere flere svar)


    Base: Forventer at skifte bopæl/flytte

    392

    Ønske om mere plads

    27%

    Lyst til forandring

    18%

    Job/uddannelse

    14%

    Ønske om have

    14%

    Anden årsag

    11%

    Har fået mere luft i økonomien/bedre råd

    9%

    Ønske om nemmere hus/have

    9%

    Vil(le) gerne bo tættere på familie/venner

    8%

    Flyttede/flytter hjemmefra

    8%

    Ønske om mindre plads

    8%

    Kan/kunne ikke lide min nuværende bolig

    8%

    Ny partner/ægtefælle

    7%

    Børn/familieforøgelse

    7%

    Synes/syntes ikke om det område jeg bor /boede i

    7%

    Har ønske om nye naboer

    6%

    Ønsker mere luft i økonomien’

    5%

    Skilsmisse

    4%

    Sygdom

    4%

    Har ikke længere hjemmeboende børn

    3%

    Mistet partner/ægtefælle

    2%

    Arbejdsløshed

    2%

    Ved ikke

    2%

    Pensionering

    2%

    Flyttede/flytter hjem til forældre igen

    2%

    Totalsum

    188%

    Kilde: YouGov for Home, marts 2021

    Kontakt:

    Talsperson – presseservice & analyse Henrik Hauthorn Jensen tlf.: 2043 3514 email: hehj@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/haveglaeden-spirede-i-2021?releaseId=13639916

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **