PRM / Parkering: Så besværligt synes danskerne det er at parkere

    Pressemeddelelse fra EasyPark

    En tredjedel (34 procent) af danskerne synes, at det er blevet mere besværligt at parkere, og 38 procent synes, at der ikke er nok parkeringspladser i den by, hvor de bor. I en undersøgelse blandt 1064 danskere har EasyPark afdækket danskernes holdninger og vaner i forhold til parkering. Og der er plads til forbedring, især i de store byer.

    “I mange byer kan vi se, at der er kamp om pladserne på de mest populære tidspunkter. Det kan være lige efter arbejde eller fx weekend-shopping, når mange vælger at køre ind og parkere i samme tidsrum”, siger Bernd Reul, landedirektør for EasyPark i Danmark.

    Når man spørger, hvad der irriterer folk mest ved at parkere, fordeler svarene sig sådan på landsplan: 1) at skulle betale for parkering (39 procent), 2) at skulle lede efter en plads (37 procent) og 3) smalle parkeringspladser, hvor det er svært at komme til (27 procent).

    I Region Hovedstaden og Region Sjælland ser manglen på parkeringspladser især ud til at genere borgerne. Her angiver hhv. 41 og 42 procent, at det mest irriterende ved parkering er at skulle lede efter en plads.

    “Vi forsøger at hjælpe bilisterne hen til de ledige parkeringspladser, bl.a. ved at vise flere P-huse i appen og ved hjælp af “Find”-funktionen, som viser, hvor det er mest sandsynligt at finde en plads på gadeplan i København og Frederiksberg.” siger Bernd Reul, landedirektør for EasyPark i Danmark.

    Corona og smittefare ser ud til at have påvirket danskernes vaner omkring brug af kontanter. Lidt over en tredjedel af danskerne (34 procent) svarer, at pandemien har fået dem til i mindre grad at bruge kontanter, når de betaler. Omkring en femtedel (22 procent) har til gengæld øget brugen af kreditkort, mens en femtedel har øget brugen af mobil-betaling (20 procent).

    Sådan svarer danskerne:

    Er det blevet sværere for dig at parkere i det seneste år?

    Ja

    34 procent

    Nej

    66 procent

    Synes du, at der er nok parkeringspladser i din by?

    Ja

    62 procent

    Nej

    38 procent

    Hvad irriterer dig mest ved parkering? (Vælg op til 3 muligheder)

    At skulle betale for parkering

    39 procent

    At lede efter en parkeringsplads

    37 procent

    Parkeringspladser, som er svære at parkere i

    27 procent

    Begrænset tid i en parkeringszone

    23 procent

    Medtrafikanters dårlige parkeringer

    16 procent

    Skilte om parkering, som er svære at forstå

    13 procent

    Besværet med at købe parkeringsbillet

    10 procent

    At få en parkeringsbøde

    6 procent

    For få parkerings-garager

    4 procent

    Svært at finde pladser med opladning

    4 procent

    Ikke relevant

    22 procent

    Hvad irriterer dig mest ved parkering? (Top 3 fordelt på regioner)

    Region Hovedstaden

    Region Sjælland

    Region Syddanmark

    Region Midtjylland

    Region Nordjylland

    At skulle betale for parkering

    34 procent

    35 procent

    40 procent

    44 procent

    43 procent

    At lede efter en parkeringsplads

    41 procent

    42 procent

    32 procent

    33 procent

    40 procent

    Parkeringspladser, som er svære at parkere i

    23 procent

    28 procent

    32 procent

    30 procent

    23 procent

    Har pandemien ændret din betalingsadfærd?

    Mere

    Uændret

    Mindre

    Kontanter

    3 procent

    63 procent

    34 procent

    Betalingskort

    22 procent

    76 procent

    2 procent

    Mobil betaling

    20 procent

    77 procent

    3 procent

    Betaling efter levering

    8 procent

    89 procent

    3 procent

    Kontakt:

    Trine Jakobsen
    tj@kempkjaer.dk
    +45 53888081
    https://kempkjaer.dk/

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/parkering-sa-besvaerligt-synes-danskerne-det-er-at-parkere?releaseId=13639688

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **