Pressemeddelelse fra DI Byggeri
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at tre kommuner på Fyn skruede op for bygge- og anlægsinvesteringerne i 2020, mens 6 andre kommuner har haft mindre fald i investeringerne. De fynske kommuner brugte i gennemsnit 2.200 kr. pr. indbygger, hvor de til sammenligning brugte 2.370 kr. i årene 2017-2019 i gennemsnit. Middelfart er med 2.920 kr. pr. indbyggere fortsat fynsk mester i investeringer.
– Selvom investeringerne på Fyn ligger under landsgennemsnittet, er det vores indtryk, at der rent faktisk er godt gang i investeringerne på Fyn. Vi så i hvert fald en stor fremrykning af mindre bygge-, anlægs- og renoveringsopgaver i forbindelse med pandemien. Samtidigt er det vores vurdering, at mange af de større projekter er skubbet til 2021 og 2022, siger Dan Johansen, formand i DI Byggeri Fyn.
Så selvom investeringerne er gået lidt ned i forhold til årene før, har der været gang i mange andre områder af stor betydning for branchen. Det er bl.a. erhvervsbyggeri, enfamiliehuse og sommerhuse og f.eks. udbygningen af E20. Samtidigt kan vi se, at renoveringer og tilbygninger mv. på det private marked har givet rigtig stor aktivitet for mange tømrer- og murermestre på Fyn.
Læs analysen af bygge- og anlægsinvesteringer .
Kontakt:
Kontakt
Formand for DI Byggeri Fyn, Dan Johansen, telefon 2012 6255
Regionskonsulent for DI Byggeri Fyn, Steen Høygaard, telefon 2566 6317
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/di-middelfart-investerer-mest-i-byggeri-og-anlaeg?releaseId=13639230
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








