PRM / DI: Fredericia investerer mest i byggeri og anlæg

    Pressemeddelelse fra DI Byggeri

    En ny analyse fra Dansk Industri viser, at syv kommuner i Sydjylland skruede gevaldigt op for bygge- og anlægsinvesteringerne i 2020, mens fire kommuner har haft et mindre fald i investeringerne. Kommunerne brugte i gennemsnit 3.570 kr. pr. indbygger, hvor de til sammenligning brugte 2.920 kr. i 2017-2019 i gennemsnit. Landsgennemsnittet for investeringer i 2020 lå på 3.350 kr. pr. indbygger.

    – Det er positivt, at så mange kommuner har skruet op for anlægsinvesteringerne. Der har været et stort efterslæb på at vedligeholde og renovere mange bygninger og anlæg, siger formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

    Én af det helt store årsager til udviklingen skyldes, at regeringen i starten af 2020 gav kommunerne mulighed for at øge loftet for anlægsinvesteringer. Og det har rigtigt mange kommuner været gode til at udnytte.

    – Det er enormt vigtigt, at kommunerne har fokus på at renovere deres bygningsmasse. Både for børn og unge, der bruger institutionerne, men også for at sikre, at de er energioptimeret mest muligt, siger Michael Mathiesen.

    En stor del af de ekstra midler er blevet brugt på at udbygge kommunernes infrastruktur for at styrke fremkommeligheden samt på vedligehold og energirenoveringer af offentlige bygninger som f.eks. skoler og fritidsinstitutioner.

    Læs analysen af bygge- og anlægsinvesteringer her.

    Kontakt:

    Formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 2249 6560

    Regional konsulent for DI Byggeri, Peter H. Wagner, telefon 2566 6309

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/di-fredericia-investerer-mest-i-byggeri-og-anlaeg?releaseId=13639211

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **