Pressemeddelelse fra home a/s
Rundt i de danske hjem bliver kalenderlyset mindre og mindre. Vi nærmer os juleaften, men hvor mange gæster inviterer vi danskere hjem til and, flæskesteg og gaver?
Sidste jul var præget af restriktioner og myndighedernes anbefalinger om at droppe sang om juletræet – og ikke mindst en anbefaling om, at man maksimum mødtes ti personer rundt om julebordet.
“Vores undersøgelse i samarbejde med YouGov viste, at vi sidste år fejrede juleaften med i gennemsnit en gæst mindre end normalt,” lyder det fra Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.
87 % regner med at være under 10 personer
Nu stiger smittetallet igen voldsomt i Danmark. YouGov og Home har derfor igen i år spurgt danskerne, hvor mange de regner med at fejre jul sammen med.
Sidste år rettede 92 procent af danskerne sig efter myndighedernes anbefaling om, at man maksimum var ti personer samlet juleaften. I år er der indtil videre ingen anbefalinger, så måske er det årsagen til, at ‘kun’ 87 procent i år regner med at blive under ti personer juleaften.
“I år svarer også hele 11 procent, at de forventer at blive mellem 11 og 15 personer samlet til juleaften. Kigger vi et år tilbage, svarede kun 5 procent, at de forventede det. Noget tyder altså på, at vi i år ikke lader Corona-smitten påvirke vores jul i helt samme grad som sidste år,” lyder det fra Michael Dalsager.
FAKTA: Hvor mange personer forventer du/I at være samlet i år juleaften? | Total |
Kun mig selv | 4% |
2 personer | 9% |
3-5 personer | 29% |
6-10 personer | 42% |
11-15 personer | 11% |
16-20 personer | 1% |
Flere end 20 personer | 1% |
Ved ikke | 2% |
Kilde: YouGov for Home – 10.-15. dec. 2021
“Vi bliver lidt flere rundt om julebordet i år”
Dette års spørgeundersøgelse viser også, at danskerne i snit forventer at blive mellem 6 og 7 personer til dette års juleaften.
“Sidste år lå gennemsnittet tættere på seks personer, mens det i år er tættere på syv personer. Det kunne derfor tyde på, at vi er på vej tilbage til ‘normalen’, og at vi bliver lidt flere rundt om julebordet i år,” fortæller Michael Dalsager.
FAKTA: Hvor mange personer forventer du/I at være samlet i år juleaften? (inkl. sig selv) | Gns. antal personer |
Byen København | 6,93 |
Københavns omegn | 6,93 |
Nordsjælland | 7,05 |
Østsjælland | 7,47 |
Vest- og Sydsjælland | 6,36 |
Fyn | 6,69 |
Sydjylland | 6,58 |
Østjylland | 6,73 |
Vestjylland | 6,87 |
Nordjylland | 6,53 |
Kilde: YouGov for Home – 10.-15. dec. 2021
FAKTA: Færre holder ’storjul’
I sidste års undersøgelse blev folk også spurgt om, hvor mange personer de i gennemsnit har været sammen med juleaften de seneste fem år inkl. sig selv.
- På en ‘normal’ juleaften er der 2 procent, der holder ’storjul’ med mellem 16-20 gæster. Både sidste år og i år, er der færre, der vælger at gøre det.
- Flere end normalt skal fejre julen alene eller i tosomhed. 4 procent forventer at være alene, og 9 procent forventer at blive to personer i år – mod ‘normalt’ 3 procent og 5 procent.
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2034 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 10.-15. december 2021.
Artiklen tager ikke højde for eventuelle nye restriktioner.
Kontakt:
Talsperson – presseservice & analyse Henrik Hauthorn Jensen tlf.: 2043 3514 email: hehj@home.dk
Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/holder-danskerne-endnu-en-corona-venlig-jul?releaseId=13639166
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **