PRM / Klimaaftrykket af dansk forbrug afsættes i høj grad i udlandet

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Det danske klimaaftryk, som udgør den del af de globale emissioner af drivhusgasser, der kan knyttes til det danske forbrug, udgjorde i 2020 65,4 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e), hvilket i gennemsnit er 11 tons per dansker. Heraf blev 40,8 mio. ton, svarende til 62 pct., udledt i udlandet. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

    “Mange af de varer, vi køber i Danmark, er enten blevet produceret i udlandet eller indeholder importerede dele, og det tæller altså med i det samlede danske aftryk i denne analyse. Fx bliver 90 pct. af alle de udledte emissioner i forbindelse med produktionen af det tøj og sko, vi finder i danske forretninger, skabt i udlandet,” siger Bogomil Iliev, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

    54 pct. af det danske klimaaftryk i udlandet blev i 2020 sat i Europa, herunder især i Tyskland og Rusland, men fordelt på lande var aftrykket tydeligst i Kina.

    “13 pct. af den udledning ude i verden, der er relateret til fremstilling af varer og tjenester til det danske forbrug, blev i 2020 udledt i Kina. Herunder bidrager fx Kinas udledning af CO2e i forbindelse med produktionen af dele til biler, som bliver til tyske og franske biler, der ender i danske carporte,” siger Bogomil Iliev.

    Danmarks klimaaftryk er over de seneste ti år faldet fra 79,1 mio. ton CO2e i 2010 til 65,4 mio. ton CO2e i 2020. Det skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet stort set har været konstante gennem hele perioden.

    Transport og mad sætter størst klimaaftryk

    Den største klimasynder i regnskabet er det private forbrug, som bl.a. omfatter alt vores tøj, mad og biler. I alt stod det private forbrug for 40,7 mio. ton CO2e i 2020. 22,4 mio. af dem var i udlandet.

    Privat forbrug af transport udledte 10,1 mio. ton CO2e og var dermed den kategori under det private forbrug, hvor udledningen var størst. Heraf blev 64 pct. udledt i Danmark, hvilket gør det til en af de få grupper, hvor aftrykket var større i Danmark end i udlandet.

    “Denne gruppe inkluderer bl.a. den benzin og diesel, vi tanker på vores biler og de togrejser, vi foretager, når vi pendler til arbejde. Den CO2e, der blev udledt i udlandet, kommer fx fra indvindingen af olie til fremstilling af benzin og diesel,” siger Bogomil Iliev.

    Den næstmest klimabelastende kategori under det private forbrug var fødevarer, hvor især indtagelsen af kød har kostet på klimakontoen. Forbruget af kød udgjorde ifølge beregningerne i analysen 40 pct. af fødevarernes klimaaftryk.

    Fakta:

    Tallene i analysen er baseret på nye eksperimentelle beregninger af, hvordan klimaaftrykket af det danske forbrug har udviklet sig fra 2010 og frem til 2020. Det danske forbrug omfatter i denne analyse privat forbrug, non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPISH), offentligt forbrug, investeringer og lagerændringer.

    CO2e er en forkortelse for CO2-ækvivalenter. Det er en sammenvejning til en fælles måleenhed af drivhusgasserne CO2, CH4 (methan), N2O (lattergas) og F-gasser.

    Kontakt:

    Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Bogomil Iliev på 40 22 58 23, boi@dst.dk eller Peter Rørmose på 40 13 51 26, prj@dst.dk.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/klimaaftrykket-af-dansk-forbrug-afsaettes-i-hoj-grad-i-udlandet?releaseId=13638872

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **