Pressemeddelelse fra Nrep A/S
Didde Maria Kristensen er udnævnt som partner hos NREP, Nordens førende ejendomskoncern.
“At være partner i NREP handler om entydigt at være drevet af vores formål og værdier. Når Didde nu træder ind i partnergruppen, bliver hun ultimativt medansvarlig for NREP’s kultur og måde at gøre tingene på. Jeg oplever Didde, som et ordentligt, omsorgsfuldt menneske drevet af at gøre en forskel,” siger Claus Mathisen, CEO, NREP og uddyber:
“Værdier handler om, hvordan vi realiserer vores formål som virksomhed. Det er her, vi gerne vil være anderledes, og jeg ser vores værdier forankret hos partnerne, som den ingrediens der gør NREP’s fortsatte udvikling mulig.”
Det begynder med formålet
Således handler det mere om formål, og hvad investorerne får lov til at påvirke med deres penge, end det handler om kapitalallokering og afkast, når NREP kommunikerer til sine investorer.
“Målet er ikke nødvendigvis at rejse en masse kapital. Man skal også se på, hvad man gør med kapitalen, og om man har gjort en positiv forskel. Gør man det, så skaber det troværdighed, når den næste fond skal rejses. Det gør forskellen,” forklarer Didde Maria Kristensen og siger videre om sin egen tid I NREP:
“Jeg har haft mulighed for at udvikle mig både personligt og professionelt. Det indebærer at have mulighed for at bidrage aktivt til organisationen, ligesom jeg hver dag oplever at kunne møde ind som et menneske, der rummer meget mere end ‘blot’ en faglighed.”
Kulturen er afgørende
Ifølge Claus Mathisen er kulturen, der skaber fundamentet for en succesfuld forretning:
“Didde opererer med tillid som en kerneværdi, og hun har som chef for vores investorrelationer udviklet og udbygget fundamentet for NREP’s betydelige vækst. Vores ekspansion ind i nye typer segmenter og nye geografier er bl.a. gjort mulig, fordi Didde har skabt tillid til en investeringsstrategi drevet af kunder og bæredygtighed, senest med ambitionen om at blive klimaneutral i 2028.”
Didde Maria Kristensen blev ansat hos NREP i 2015. Hun er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet, og hun har tidligere i sin karriere været senior M&A-manager hos Dong Energy (nuværende Ørsted). Hun er opvokset i Kjellerup, Midtjylland, og bor i dag i København med sin mand og venter sit første barn i januar.
Inden for de seneste to år har NREP tiltrukket godt 25 mia. kr. til ejendomsinvesteringer.
Siden opstarten i 2005 har NREP etableret 14 fonde og gennemført flere end 400 investeringer på tværs af Norden. Antallet af medarbejdere er vokset til over 400, og med udnævnelsen af Didde Maria Kristensen og Alfred Eklöf i Sverige har virksomheden i alt 16 partnere, heraf seks danske.
Kontakt:
Pressekontakt Anders Rosendahl tlf.: +45 40483766 email: anro@nrep.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/didde-maria-kristensen-udnaevnt-til-ny-partner-hos-nrep?releaseId=13638788
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **