Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Forvandlinger i form af øjebliksbilleder og livsfaser?
Fælleslæsningen er inspireret af udstillingen på Rønnebæksholm og temaet forvandling.
På Rønnebæksholm arbejder de to kunstnere med at danne forbindelser mellem objekter, ord og billeder. Udstillingen udfolder sig i et spændingsfelt mellem abstraktion og genkendelighed, drøm og virkelighed, alvor og galskab, og med referencer til køn, erotik, transformation og død.
Ved fælleslæsning vil deltagerne læse og samtale om 2-3 digte. Efter oplæsning af hvert digt vil man få mulighed for at snakke om livets forvandlinger. Deltagerne guides af poesiens evne til at åbne op for forståelsen af egne og andres oplevelser af det læste. Er det muligt at spejle sig ind i det, man læser og hvad overraskes man af?
Samtalen indledes af en kulturformidler fra Næstved Bibliotek. Målet er at skabe en flydende dialog, hvor deltagerne bringer egne erfaringer og læsning op.
Arrangementet kræver ingen forberedelse eller nogen særlig viden om hverken kunst eller poesi. Det vigtigste er, at man har lyst til at læse nogle interessante tekster og måske byde ind med egne tanker, lytte til hinanden og sammen overveje det, der læses
Poesien som øjenåbner
Poesien kan være øjenåbner til at snakke om et svært emne. Den er med sin kortfattede, men meget betydningsmættede ord god til at portrættere og åbne for komplekse følelser, som der ikke behøver være svar på.
Pris og tilmelding:Arrangementet d. 11. januar kl. 19-21 er gratis, men det er nødvendigt med tilmelding på www.naesbib.dk
Kontakt:
Kulturformidler Sigurd Dam Jensen tlf.: 55884147 email: sdajen@naestved.dk
Helle Sigaard tlf.: 55884164 email: hsiga@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/poesi-og-forvandling-pa-kunsthal-ronnebaeksholm?releaseId=13638762
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **