Pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond
Publikationen “DFF Impact #1: Netværk af viden” er den første af sin slags og tager udgangspunkt i professor Trine Bildes forskningsrejse, der kribler og krabler igennem evolutionen med edderkopper, indavl og senest biodiversitetskrisen i fokus.
Bestyrelsesformand Maja Horst udtaler: “Jeg har glædet mig til at dele denne del af fondens arbejde med impact. Trine Bildes forskningsrejse er et fantastisk eksempel på, hvad grundforskning kan, og hvordan kapaciteten til at opnå ny viden skal opbygges over tid og uden forventning om et fastlagt mål eller output.”
Maja Horst uddyber: “Det er så vigtigt, at vi ikke kun har viden om potentialer og mulige resultater, men også åbner op for den lange rejse, der er fra forskningsbevilling til egentlige effekter i samfundet. Denne første udgave af “DFF Impact” zoomer ind på forskningens fødekæde og økosystem, og på hvor vigtig risikovillighed og rettidig forskningsfinansiering uden bindinger er, når vi vil støtte forskning i fremtidens løsninger. Kapaciteten til at opnå ny viden skal opbygges over tid og uden forventning om et fastlagt mål eller output.”
Fem veje til impact
Offentlige forskningsinvesteringer skal være løftestang for innovation, vækst og beskæftigelse, der bl.a. kan måles og vejes i økonomiske gevinster. Men forskningen skal også mere end det. Danmarks Frie Forskningsfond lægger op til, at resultaterne af fondens risikovillige investeringer i forskning er centrale for en række væsentlige aftagere i hele samfundet. Helt præcist har Danmarks Frie Forskningsfond fem bud på forskningens veje til effekter i samfundet, som vil blive belyst på forskellig vis gennem “DFF Impact”-udgivelserne. Vil du vide mere om DFF’s arbejde med impact, kan du læse .
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dff-saetter-fokus-pa-forskningens-impact-med-ny-udgivelse?releaseId=13638726
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **