PRM / Djøf: Rigsrettens dom er vigtig for den fremadrettede debat om forholdet mellem politikere og embedsmænd

    Pressemeddelelse fra Djøf

    Rigsretten har nu afgjort sagen mod daværende integrationsminister Inger Støjberg og fundet hende skyldig i forsætligt at have overtrådt ministeransvarlighedslovens §5 stk1, ved at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 10. februar til den 18. marts 2016 iværksatte og fastholdt en ulovlig administration af indkvartering af asylsøgende ægtefæller og samlevende par, hvor den ene part var 15-17 år.

    – Djøf vil nu nærstudere præmisserne for Rigsrettens dom, der også kommer til at ligge som en del af fundamentet for det fremtidige samspil mellem politikere og embedsmænd, og rammerne for den faglige, politiske og strategiske rådgivning, embedsmændene skal yde en minister, siger Henning Thiesen, formand for Djøf og fortsætter:

    – Djøf vil være en aktiv stemme i den videre debat om disse emner. Det er vigtigt for vores demokratiske system, at vi har en offentlig administration, der nyder opbakning og tillid. Ved offentliggørelsen af Instrukskommissionens beretning lagde Justitsministeriet op til, at det vil blive overvejet, “hvad kommissionens mere generelle bemærkninger om forholdet mellem ministre og embedsmænd og rammerne for embedsværkets arbejde giver anledning til.” Disse overvejelser er nu med Rigsrettens afgørelse og den igangværende Granskningskommission blevet aktualiseret.

    Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, Tlf. 21 49 01 73

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/djof-rigsrettens-dom-er-vigtig-for-den-fremadrettede-debat-om-forholdet-mellem-politikere-og-embedsmaend?releaseId=13638641

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **