Pressemeddelelse fra Djøf
– Det er godt, at Undersøgelseskommissionen om FE har afsluttet sin undersøgelse og det er godt, at FE-kommissionens konklusioner er så klare, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
En enig undersøgelseskommission har ikke fundet grundlag for at rejse kritik af en eller flere af de personer, der har været hjemsendt og dermed heller ikke grundlag for, at det offentlige søger at drage nogen til ansvar.
– I Djøf har vi med tilfredshed noteret os, at Forsvarsministeriet på baggrund af kommissionens konklusioner vil fortsætte dialogen med de tjenestefritagede og genplacerede ansatte og at Forsvarsministeriet har oplyst, at der intet er til hinder for, at de pågældende kan gøre tjeneste ved FE eller for en af de pågældendes vedkommende som ambassadør, slutter Henning Thiesen.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/djof-godt-med-klare-konklusioner-fra-undersogelseskommissionen-om-forsvarets-efterretningstjeneste?releaseId=13638627
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **