PRM / KitchenAids brødskål tager hjemmebagning til nye højder

    Pressemeddelelse fra KitchenAid

    København, 13. december: KitchenAid, der har mere end 100 års erfaring med at skabe de bedste rammer for nem og effektiv madlavning, lancerer nu den keramiske brødskål, der gør bagning både sjovere, lettere at udføre og rydde op efter.

    Bagning er blevet en af danskernes yndlingshobbyer, og på få år er det blevet normalt at kende forskellen på hævningen på et gærdejs- og surdejsbrød. I en rundspørge fortæller hele 75% af de danske børnefamilier, at de bager i december*. Det er dog de færreste, der ved, at det perfekte brød ikke kun kræver en god dej, men også de helt rette bagebetingelser i ovnen. Netop dette ønsker KitchenAid at hjælpe danskerne med, med lanceringen af den nye brødskål, der netop nu er blevet tilgængelig i online-handlen.

    Brødskålen kan både sættes til KitchenAids populære røremaskine, så dejen kan røres direkte i skålen, men kan også benyttes af de hjemmebagere, der ønsker at ælte dejen selv. Efter hævning sættes brødskålen i ovnen, hvor den skaber de perfekte betingelser for et godt brød med en sprød skorpe og en saftig midte. Brødskålen er skabt af et stærkt keramisk materiale og modstår afskalning, krakelering og revnedannelse, samtidig med at den kommer med en garanti på hele 5 år. Dermed kan man trygt sætte den i fryseren, mikrobølgeovnen, opvaskemaskinen og ovnen (op til 260 grader). Dette gør bagningen yderst bekvemt, da brødskålen både er en del af dejens sammensætning, hævning, bagning – og bagefter kan maskinvaskes uden ekstraarbejde.

    KitchenAid har bedt den tidligere vinder af Bagedysten, Liv Martine Hansen, teste brødskålen i sit eget køkken. Liv Martine har været KitchenAid’s danske ambassadør i flere år, men har haft helt frie tøjler til at uddele ris og ros til produktet.

    “Herhjemme troede vi ikke helt på at dejskålen var nødvendig, for både min mand og jeg er jo om nogen vant til at slå en dej sammen og bage godt bagværk, men vi er meget begejstrede”, fortæller Liv Martine Hansen og fortsætter “For de heldige, der allerede ejer en KitchenAid Standmixer, er brødskålen ganske enkelt genial, men den er også værd at overveje, selv om man har blandet og æltet sin dej i hånden. Skålen med låg giver en usædvanligt jævn afbagning og et slutresultat med sprød skorpe og fugtig krumme.”, vurderer den tidligere vinder af Bagedysten.

    Hvis man ønsker at købe brødskålen til sig selv, eller har udset sig en person, som fortjener den i julegave, så kan man købe den på www.kitchenaid.dk og over den næste tid vil den også være at finde i udvalgte butikker.

    *Coop’s Juleanalyse

    Kontakt:

    Caroline Olesen
    Grey Public
    Caroline.olesen@grey.com
    22257976

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kitchenaids-brodskal-tager-hjemmebagning-til-nye-hojder?releaseId=13638610

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **