PRM / Husk leverandørernes leverandører!

    Pressemeddelelse fra FødevareDanmark

    FødevareDanmark skal herved kraftigt opfordre til, at regeringen og Folketinget indtænker de mange små og mellemstore fødevareproducenter og -grossister, som er underleverandører til dem, som mister ordrerne på julefrokoster m.v.

    Samtidig opfordrer FødevareDanmark indtrængende til, og også de virksomheder, som berøres af regeringens kraftige opfordring til at arbejde hjemme, tilgodeses i de fornødne hjælpepakker. Dette gælder bl.a. de virksomheder, som leverer mad til arbejdspladser, herunder kantiner og frokostordninger. Disse virksomheders kundegrundlag forsvinder jo, når folk så vidt muligt arbejder hjemme.

    FødevareDanmark opfordrer derfor kraftigt til, at de forestående trepartsforhandlinger omfatter lønkompensation også til dem, der rammes af anbefalingerne – direkte og indirekte.

    Situationen er særdeles kritisk for disse leverandører, især inden for smv-segmentet. Derfor er det meget vigtigt, at de indtænkes i de hjælpepakker, som forhåbentlig nu vil blive udfærdiget med henblik på at afbøde konsekvenserne af de foranstaltninger, som regeringen fortjener ros for at foretage med henblik på at inddæmme spredning af den aktuelle virusvariant.

    FødevareDanmark står meget gerne til rådighed for yderligere oplysninger og drøftelser.

    Kontakt:

    Yderligere kommentarer:
    Adm. direktør Torsten Buhl, tlf. 21 27 41 50

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/husk-leverandorernes-leverandorer?releaseId=13638525

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **