Pressemeddelelse fra Scrive
København, d. 7. december 2021 – VWs finanseringsarm, Volkswagen Financial Services (VWFS), har valgt Scrive som partner til udrulning af deres næste-generations digitale finanseringsløsning af bilkøb. Samarbejdet starter som et pilotprojekt i England i samarbejde med ID-valideringsfirmaet Onfido. VWFS opererer i 48 lande.
Med det nye samarbejde mellem VW og Scrive og Onfido, bliver det nemmere og hurtigere at validere køber-ID og underskrive relevante købsaftaler, og muliggør derfor en mere fejlfri finansieringsproces. Både når handlen gennemføres fysisk eller digitalt. Med løsningen kan bilkøbere ved VW i England i forbindelse med at lave en kreditansøgning nu nøjes med at dele et foto af deres ID som fx et kørekortsfoto samt sende en selfie. Udfra de to fotos tjekker den nye løsning om ID’et er gyldigt og ikke forfalsket, og sammenligner det hermed med selfien for endelig validering. Herfter deles alle relevante kontrakter til underskrift nemt til digital underskrift, der anvender blockchain-teknologi for sikkerhed.
“Aftalen med VW om at hjælpe dem med at udrulle en smartere og sikrere digital finanseringsløsning er nye bilejere, er ekstremt interessant. Scrive har allerede en række af verdens største bilproducenter som kunder og vi er allerede godt igang i England og kunderne tager rigtigt godt imod løsningen. Jeg håber og tror på, at vi også snart får løsningen at se i Danmark,” siger Aiman Rafii, der er landechef for Scrive Danmark.
Kontakt:
For mere information, kontakt:
Volkswagen Financial Services UK: press@vwfs.co.uk
Scrive: Cathrine Bender, PR-ansvarlig, 28 25 60 30
Onfido: press@onfido.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vw-vaelger-scrive-som-partner-pa-ny-digitial-finansieringslosning?releaseId=13638100
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








