PRM / Den Grønne Studenterbevægelse: Danmark gentager sit svigt af verdens mest sårbare nationer

    Pressemeddelelse fra Klimabevægelsen i Danmark

    Med opbakning fra støttepartierne og Kristendemokraterne, er finansloven vedtaget uden at give en eneste krone ekstra i klimabistand sammenlignet med niveauet fra finansloven 2021.

    “Hvis den internationale målsætning på $100 mia. årligt i klimabistand, som blev vedtaget tilbage 2009 til klimatopmødet i København, skal nås, så burde Danmark betale 40-50 gange mere. Dette område er igennem årevis, og under skiftende regeringer, blevet nedprioriteret i høj grad – og det svigt fortsættes i finansloven 2022.” siger Charlie McPhillips, aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse.

    Den Grønne Studenterbevægelse mener ikke at Danmark lever op til den forpligtelse, der blev vedtaget i 2009. Verdens mest sårbare nationer står allerede i dag med store udfordringer, der både betyder en økonomisk belastning, men også tab af menneskeliv. For at springe over de fossilebrændsler, og for at modstå ødelæggende skovbrande, stormfloder og tørker, er der behov for øget klimabistand.

    “De rige lande i det globale nord har en forventning om, at landene i det globale syd selv klarer det meste af deres grønne omstilling. Da vi i de rige lande har opbygget vores samfund på fossil energi og billige importvarer, kan vi ikke retteligt kræve meget af landene i det globale syd, uden at bidrage med en markant større klimabistand. ” siger Mette Susgaard, aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse.

    Den Grønne Studenterbevægelse mener derfor, at Danmark svigter både mennesker og samfund, som har brug for hjælp, samt det ansvar, der ligger i en international aftale.

    Kontaktinformation:

    Charlie McPhillips
    Tlf.: +45 42 80 09 56
    Email: char.mcphi@gmail.com

    Mette Susgaard
    Tlf.: +45 26 25 22 25
    Email: mettedgsb@gmail.com

    Den Grønne Studenterbevægelse
    Pressetelefon: +45 â?ª55 26 04 50
    Email: kontakt@dgsb.dk

    Den Grønne Studenterbevægelse er en medlemsorganisation i Klimabevægelsen i Danmark.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/den-gronne-studenterbevaegelse-danmark-gentager-sit-svigt-af-verdens-mest-sarbare-nationer?releaseId=13638079

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **