Pressemeddelelse fra Norlys
Hvor Norlys indtil for nylig har fokuseret på at tilbyde egne andelshavere fibernet, gik koncernen i sommers ind i fiberkampen på nye markeder uden for andelshavergeografien. De nye adresser ligger i bynære områder i Jylland, på Fyn og Sjælland og er en del af en ambitiøs plan om at tilbyde fibernet til knap 200.000 adresser uden for andelshavergeografien inden udgangen af 2023.
“Vi har gravet fiber ned i 15 år og er 90% færdige med at levere fiber til vores andelshavere. Derfor er det naturligt for os at kigge længere frem. Nu går vi efter at få en national position, hvor vi vil ud at grave fiber uden for vores eget dækningsområde. Og det haster, for senest i 2024-2025 forventer vi, at alle danskere har adgang til fibernettet. Derfor er vi allerede i gang i Odense og på Sjælland,” fortæller Torben Poulsen, adm. direktør i Norlys Tele, som omfatter Norlys’ fiberforretning.
Glad husejer får en internetforbindelse, han kan stole på
På trods af den øgede aktivitet uden for andelshavergeografien, holder Norlys løftet til sine andelshavere om at udrulle højhastighedsinternet til alle andelshavere inden udgangen af 2023. Og husstand nr. 700.000 er da også en andelshaveradresse.
Ejeren af huset, Morten Overby Pedersen, glædede sig over besøget af den tekniker, der færdiggjorde installationen og dermed gav adgang til et lynhurtigt internet og muligheden for selv at vælge udbyder.
“Huset er fra 1934 og har aldrig haft andet end en fastnetforbindelse til telefonen. Derfor har jeg ikke haft mulighed for en fast internetforbindelse. Og da huset ligger i et lavområde, er satellitforbindelsen dårlig, så jeg glæder mig meget til at få en fast fiberforbindelse.”
Manglen på en fast internetforbindelse betyder blandt andet, at Morten ikke har kunnet bruge det alarm- og videoovervågningssystem, han har fået monteret på huset.
– Det har været en udfordring at få en ordentlig forbindelse til alarmselskabet. Det løser den faste forbindelse, da jeg nu får en forbindelse, jeg kan stole på.
Blev fejret med ét års gratis abonnement
For at markere milepælen gav Norlys Morten Overby Pedersen ét års gratis abonnement hos en valgfri serviceudbyder blandt de ti, der leverer internet og tv på Norlys’ åbne fibernet.
“Det er da lidt sjovt at være husstand nummer 700.000. Det er da virkelig stort, så det er jeg bestemt stolt over, og jeg er glad for at få et års gratis abonnement – det er rigtig flot af Norlys,” slutter Morten.
For yderligere information:
Torben Poulsen, adm. direktør i Norlys Tele, mobil 6116 5591
Kontaktoplysninger for pressen:
Kommunikationspartner Linn Friberg Frederiksen, mobil 2094 1543
Kontakt:
Linn Friberg Frederiksen tlf.: 20941543 email: linfre@norlys.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/norlys-ruller-fibernet-ud-til-husstand-nr-700000?releaseId=13637843
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








