Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
Guder og gudinder i nordisk mytologi er en detaljeret gennemgang af flere af de største og mest kendte guder fra nordisk mytologi som tordenguden Thor, den vise Odin og gudernes vogter Heimdal. Men der er også blevet plads til måske mindre velkendte karakterer som Vidar, der er søn af Odin og jættekvinden Gerd og spiller en hel central rolle i myten om ragnarok. Bogen indeholder også en generel introduktion til nordisk mytologi, så alle læsere kan blive klogere på, hvad der faktisk står i kilderne. Læs eksempelvis mere om Lokes rolle som både ven, fjende og fosterbror, Frejas plads som kærligheds- og dødsgudinde og myten om Balders mystiske død.
Det har været Karen Bek-Pedersens ambition med bogen at formidle den nyeste forskning og indsigt i de nordiske guder og dermed give et nuanceret billede af vikingetidens trosforestillinger. Bogen indeholder blandt andet overvejelser om, hvad mytologi er, en gennemgang af kildemateriale og en ordliste med forklaring af særlige begreber. Bogen kan bruges som et forskningsværktøj, til museumsguider, formidlere, studerende eller til den interesserede læser, som gerne vil have en solid indføring i emnet eller ønsker at opdatere sin viden.
Karen Bek-Pedersen (f. 1975) er internationalt anerkendt etnolog og folklorist med en ph.d.-grad fra University of Edinburgh. Hun har forsket og undervist i nordisk mytologi og islandske sagaer siden 2003 og har en lang række akademiske udgivelser bag sig. Arbejdet med Guder og gudinder i nordisk mytologi har på mange måder mindet om at lægge et puslespil. Men der er ikke noget færdigt billede at arbejde hen imod; i stedet er der mange versioner af det samme billede, og det er de versioner, som Karen Bek-Pedersen nu har samlet til et værk på 700 sider.
Fakta om bogen:
Titel: GUDER OG GUDINDER I NORDISK MYTOLOGI
Forfatter: Karen Bek-Pedersen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740661545
Sidetal: 700
Vejl. pris: 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 3. december 2021
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/en-ny-introduktion-til-nordisk-mytologi?releaseId=13637694
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








