PRM / Se programmet for Danmarks kvinder til VM i håndbold her

    Pressemeddelelse fra HEYMEDIA PARTNERS ApS

    Verdensmesterskaberne i kvindehåndbold afholdes i Spanien fra den 1. december, og det er som regel en disciplin, hvor de danske kvinder klarer sig flot – landets størrelse taget i betragtning. Så kunne du tænke dig at være på forkant og være forberedt på, hvornår de danske håndboldkvinder skal i aktion, så tjek deres VM håndbold program her:

    I gruppespil med Tunesien, Congo og Sydkorea

    Danmarks kvinder må være anset som værende den store favorit i VM i håndbolds Gruppe F, hvor det – i rækkefølge – er Tunesien, Congo og Sydkorea. Men hvornår skal de i aktion?

    Torsdag den 2. december klokken 20:30 er første gang, danskerne skal i aktion, når det er tuneserne, der skal affærdiges på vejen mod videre avancement i puljen. Tidligere på dagen – nærmere bestemt klokken 18:00 – har de to andre lande i Gruppe F, Congo og Sydkorea – mødt hinanden.

    To dage senere skal danskerne så igen i aktion, hvor det er Congo, der venter klokken 20:30 i det spanske. Congoleserne er næppe nogen håndboldmæssig stormagt, så skal danskerne gøre sig nogen som helst forhåbninger om at komme langt til VM-slutrunden, er kampe som disse noget nær “must win”-kampe.

    Sidst, men ikke mindst, venter Sydkorea den 6. december klokken 20:30. Asiaterne er formentlig danskernes største udfordring i puljen, og sidst, de to lande krydsede klinger, var til VM-slutrunden i 2019, som faktisk endte med et uafgjort resultat. Derfor er det – med danske briller – vigtigt, at man ikke undervurderer sydkoreanerne.

    Hvem er favoritterne til at løbe med guldet?

    Selvom danskerne er dygtige indenfor denne disciplin, skal vi formentlig en smule nordpå for at finde de største guldfavoritter, nemlig Norge. Oddsmæssigt er de også pæne favoritter med et odds på 2,50 ifølge SpilXperten, og med profiler som Nora Mørk og Stine Bredal Oftedal, er der ingen grund til ikke at anse dem som den nation, der skal slås.

    Hvis ikke, Norge skal løbe med guldmedaljerne, ligger der et bredt felt af mindre underdogs. Heriblandt russerne, der er vendt tilbage med et stærkt hold, så er der Frankrig, som altid er farlige, når det gælder håndbold, mens hollænderne også ligeså stille har fået arbejdet sig op til at være en af de helt store håndboldnationer på kvindesiden.

    Herefter kommer nationer som værtsnationen Spanien, Sverige, Danmark, mens nationer som Ungarn og Tyskland må betegnes som deciderede “dark horses”.

    Hvornår spilles finalekampene?

    Er danskerne så heldige at gå videre fra gruppespillet, kommer mellemrundekampene (som er en udvidet, forbedret del af gruppespillet), som ligger mellem den 8. og 13. december. Går man videre derfra, venter kvartfinalerne, som er henholdsvis den 14. og 15. december. Semifinalerne afvikles samme dag den 17. december, og så skal guldvinderne findes den 19. december.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/se-programmet-for-danmarks-kvinder-til-vm-i-handbold-her?releaseId=13637735

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **