Pressemeddelelse fra Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret
I starten af december kan borgerne i Holstebro og omegn – alle andre, der ønsker det – komme til premiere på teaterstykket After War, som er resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem kunstnere, skuespillere og musikere fra Sydkorea og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.
Forestillingen handler om den tid, der følger efter en krig, og om hvordan vi husker fortiden og fortæller historien videre til eftertiden og de nye generationer. Samtidig er After War en visuel kraftpræstation, der involverer både cirkusartister, akrobater, skuespillere og musikere fra Sydkorea, Danmark og flere andre lande.
Forestillingen får verdenspremiere i Sydkorea i slutningen af januar, men inden da afholdes en såkaldt showcasepremiere i Holstebro lørdag d. 4. december kl. 20.00 på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.
Man kan også se forestillingen dagen efter, søndag d. 5. december kl. 16.00. Derefter rykker After War udenlands. De to forestillinger er gratis, men man skal bestille billet på: .
Med udgangspunkt i blandt andet Vietnamkrigen og den sydkoreanske Gwangju-massakre i 1980 stiller After War spørgsmål til, hvad der sker, når en krig endelig er overstået. Hvem var med og på hvilken side, og hvis version er den sande?
Forestillingen bygger på et flerårigt samarbejdsprojekt mellem Asia Cultural Center i Gwangju, Eurasian Theatre Institute (begge Sydkorea) og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.
Forestillingen er instrueret af Søs Banke, Dong-Il Lee og Emilie Lund.
Se alle detaljer om After War samt en liste over de medvirkende her: .
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/europa-og-asien-bygger-bro-pa-nordisk-teaterlaboratorium?releaseId=13637602
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








