Pressemeddelelse fra Audientes A/S
Audientes indgår endnu en distributionsaftale i Indien med Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre i Hyderabad og dets 20 tilknyttede klinikker i Telangana og Andhra Pradesh i det østlige Indien. Audientes har nu fem samarbejdspartnere i Indien med i alt 91 udsalgssteder, som står klar til at markedsføre Ven, når produktet ankommer i starten af 2022. Aftalen betyder desuden, at Audientes’ produkt vil være tilgængeligt på en række klinikker i landdistrikterne i de to delstater. Mere end 65% af Indiens befolkning på 1,3 mia. bor i landdistrikter.
Vi holder vores løfte om tilgængelighed
“Vi er glade for at kunne byde Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre velkommen til vores partnernetværk. Det betyder ikke kun, at Ven nu bliver gjort tilgængelig i Hyderabad, som har 6,8 mio. indbyggere, men også, at vi kan indfri vores løfte om at gøre kvalitetshøreapparater tilgængelige for den indiske landbefolkning. Challa er en veletableret leverandør af høreapparatløsninger i Hyderabad og er leverandør til 20 klinikker beliggende i delstaterne Telangana og Andhra Pradesh. Det er Challas mission at levere høreapparater af høj kvalitet til mennesker, der normalt hverken har råd til eller adgang til højkvalitetsprodukter. Vi har samme mission, og jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde,” siger Steen Thygesen, CEO, Audientes A/S.
Attraktiv pris og selvjusterende mulighed
Raghunath Reddy, General Manager og ledende audiolog, Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre, udtaler: “Millioner af mennesker i Indien har hverken adgang til en audiolog eller til høreapparater af høj kvalitet. Ved hjælp af vores netværk af tilknyttede klinikker arbejder vi på at løse dette problem ved at gøre kvalitetshøreapparater tilgængelige for så mange mennesker som muligt. Audientes’ Ven er et godt supplement til vores produktsortiment på grund af den attraktive pris og den selvjusterende egenskab. Jeg glæder mig til at kunne introducere produktet til vores netværk af høreapparatleverandører og ser frem til samarbejdet med Audientes-teamet.”
Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre er en veletableret klinik i Hyderabad, der hjælper mennesker med høretab og leverer kvalitetshøreapparater. Klinikken forventer at påbegynde salget af Ven i 4. kvartal 2021.
Kontakt:
For yderligere information:
Steen Thygesen, CEO,
Audientes A/S
Tlf.: +45 53 17 26 10
E-mail: st@audientes.com
Raman PV Rao, Country Head,
Audientes India Pvt. Ltd.
Tlf.: + 91 91770 49678
E-mail: rr@audientes.com
Raghunath Reddy, General Manager og audiolog,
Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre, Indien
Tlf.: +91 98 48222215
E-mail: raghunathaslp@gmail.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/audientes-indgar-nyt-partnerskab-og-udvider-distributionsnetvaerket-til-de-indiske-landdistrikter?releaseId=13637519
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








