Pressemeddelelse fra Dansk Metal
René modtager bl.a. prisen for den store indsats, han gør for at fremme ligestilling og forebygge krænkende adfærd på sin arbejdsplads i DR. Til næste år kan han fejre 30-års jubilæum som teknisk projektleder i DR, hvor han blandt andet har været med til at udvikle et adfærdskodeks.
“Det er flot gået af René. Han er et levende bevis på, at arbejdet som tillidsrepræsentant virkelig rykker noget ude på arbejdspladserne. Tillidsrepræsentanterne fortjener et stort skulderklap, fordi de gør en stor forskel for medlemmerne. I Metal gør vi rigtigt meget ud af at uddanne vores tillidsrepræsentanter, fordi vi ved, det giver bedre forhold for vores medlemmer og en markant bedre løn”, siger formanden for Dansk Metal Claus Jensen.
En tillidsrepræsentant med alle Metals Grundforløbskurser hiver i gennemsnit 23.000 kr. ekstra hjem til sine kollegaer om året i forhold til dem uden en tillidsrepræsentant.
Det er A4 Medier, der uddeler prisen som Årets Tillidsrepræsentant, og det skete sent i går aftes.
“Det har ligget mig meget på sinde, at vi alle sammen på vores arbejdspladser skal være inkluderende over for alle, uanset deres race, seksualitet, religion eller etnicitet. Jeg er selv LGBT-person. Det er ikke altid nemt i Metal-branchen. Men vi skal ikke have nogen særprivilegier. Vi skal bare accepteres for dem, vi er”, siger René Bøhm Jensen.
Med æren følger en check på 25.000 kroner til kollegernes faglige klub i DR, Dansk Metal Klub 317.
Juryen bestod i år af Elisa Rimpler, forbundsformand i BUPL, FOA’s forbundsformand Mona Striib, René Nielsen, næstformand i Dansk Metal, Susanne Bahne Hansen, HK-tillidsrepræsentant for laboranterne på Novozymes, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark samt Nicolai Bentsen, som er 3F-tillidsrepræsentant for sceneteknikerne på Det Kgl. Teater.
Læs mere om prisuddelingen her:
Kontakt:
Pressechef Rasmus Thye Lynghøj tlf.: 30767127 email: raly@danskmetal.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arets-tillidsrepraesentant-er-fra-dansk-metal?releaseId=13637309
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








