PRM / Danmarks vigtigste vandkonference åbner i Aarhus

    Pressemeddelelse fra Danva

    Direktør for DANVA, Carl-Emil Larsen er begejstret for programmet og fremhæver, at DANVA har været meget opmærksom på deltagerantallet.

    “Vi har sammensat et fantastisk program til konferencedeltagerne. De kan glæde sig til et overflødighedshorn af indlæg, der alle er målrettet vandselskaber.

    Vandselskaberne er helt centrale for folkesundheden i Danmark. Vi er alle afhængige af, at de sikrer rent drikkevand, håndterer spildevand og beskytter samfundet imod oversvømmelser,” siger Carl-Emil Larsen og tilføjer, at der er meget opmærksomhed fra DANVAs side på at sikre deltagerne i forhold til coronasmitte.

    På Dansk Vand Konference vil deltagerne få den nyeste viden inden for klimatilpasning, digitalisering, PFAS og miljøfremmede stoffer, overvågning af COVID 19 i spildevand og meget mere.

    Aktuelt oplever DANVA, at myndighederne i et nyt oplæg til revisionen af vandsektorloven truer selve forsyningssikkerheden i vandsektoren.

    “Man påstår, at selskaberne kan halvere deres indtægter, uden at det påvirker forsyningernes livsvigtige ydelser. Mig bekendt er det kun lommeuld og nullermænd, der kommer af ingenting og ikke den service, vandselskaberne til dagligt leverer. I yderste konsekvens vil regulators krav betyde, at vi får områder, der ikke kan sikres mod oversvømmelser, at vi har forældede vandværker, og at vi får et stort pres på vores spildevandssystemer”.

    Udover det faglige program kan deltagerne glæde sig til uddelingen af fire priser i løbet af onsdag aften. Det er BIOFOS’ Ressourcepris og Inspirationspris, VandCenter Syds G.O. Andrups Grundvandspris og DANVAs Klimapris.

    Dansk Vand Konference afholdes på Comwell Aarhus samt i Centralværkstedet og åbner onsdag 24. november kl. 10.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Karsten Bjørno tlf.: +45 20 14 35 42 email: kbj@danva.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmarks-vigtigste-vandkonference-abner-i-aarhus?releaseId=13637041

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **