PRM / SMVdanmark: God aftale om tidlige sygedagpenge til selvstændige

    Pressemeddelelse fra SMVdanmark

    Regeringen genindfører nu ordningen om, at selvstændige og lønmodtagere, der selv er syge med corona eller passer corona-hjemsendte børn, kan få sygedagpenge straks.

    Det vækker glæde hos Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.

    “Det er en stor sejr for de selvstændige, at de også får mulighed for at få sygedagpenge, så det ikke kun gælder de ansatte. Vi har mange små selvstændige uden eller med kun få ansatte, og især for mindre virksomheder hvor den selvstændige eller medarbejderne ikke kan arbejde hjemmefra, har aftalen stor betydning. Fx en anlægsgartner, der arbejder hjemmefra, får måske en flot have, men virksomheden tjener ingen penge,” siger han.

    Normalt skal der gå 30 dage, før virksomheden kan få refusion for syge medarbejdere. Dagens aftale genopliver en tidligere, identisk ordning, der udløb 1. juli, og som blev indført i starten af corona-krisen.

    “Vi havde reglen om sygedagpenge-refusion fra 1. corona-sygedag tidligere, da smitten var lige så udbredt som nu, så det giver god mening at genindføre den ordning,” siger Jakob Brandt.

    Kontakt:

    Kommunikationschef David Elmer tlf.: +45 53 85 53 70 email: elmer@smvdanmark.dk

    Adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt tlf.: 24 25 27 27 email: brandt@smvdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/smvdanmark-god-aftale-om-tidlige-sygedagpenge-til-selvstaendige?releaseId=13637012

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **