PRM / Ny sæson af Liv i fremtiden tager dig med på en biotek-rejse

    Pressemeddelelse fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

    70 procent af alle nye lægemidler kommer fra biotek. Så det siger sig selv, at biotek er helt afgørende for life science’ økosystem – for uden de virksomheder, og de visionære mennesker, der har startet dem, ville vi ikke kunne udvikle nye lægemidler.

    Biotek-virksomheder er typisk agile små og mellemstore forskningsbaserede virksomheder med rødder i forskningsmiljøerne på universiteterne.

    Gennem tre afsnit tager Liv i fremtiden dig med gennem hele økosystemet og stiller skarpt på menneskerne i biotek og det, der driver dem fra grundforskning til biotek-iværksætter, funding, skalering og til sidst, i heldigste fald, et færdigt produkt.

    LYT TIL PODCASTEN HER

    Alt det fortæller vi gennem fem stærke biotek-stemmer, som tager os med på deres personlige rejse gennem opture, nedture, blindgyder og gennembrud.

    I første afsnit skal du møde forsker, iværksætter og formand for Dansk Biotek Hans Schambye og postdoc Emilie Glad Bak, der fortæller om de overvejelser, valg og drømme, der driver dem på deres biotek-rejse – Hans har været undervejs længe, mens Emilies rejse lige er begyndt. Og så skal du høre om den første spæde start på det, der blev til en af COVID-19-vaccinerne.

    Liv i fremtiden er produceret af Lif, Ane Skak er tilrettelægger og vært.

    Du kan lytte til Liv i fremtiden på Apple Podcasts, Spotify, Podimo eller der hvor du plejer at lytte til podcasts.

    Kontakt:

    Digital redaktør Lea Nürnberg tlf.: 31768487 email: lrn@lif.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-saeson-af-liv-i-fremtiden-tager-dig-med-pa-en-biotek-rejse?releaseId=13637020

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **