Pressemeddelelse fra Dansk Arbejdsgiverforening
Virksomhederne har tidligere under coronapandemien kunnet få refusion for sygedagpenge til hjemsendte medarbejdere fra første sygedag, men ordningen blev udfaset i sommer. Nu indføres ordningen igen, fordi smitteudviklingen kræver fleksible muligheder.
Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad siger:
– Den nuværende smittespredning betyder, at nogle virksomheder og medarbejdere oplever store udfordringer. Mange er nødt til at passe syge eller isolerede børn eller selv være fraværende fra deres arbejde på grund af corona. Jeg er derfor glad for, at vi hurtigt har indgået denne aftale, og vil gerne kvittere til ministeren, FH, AC, KL og Danske Regioner for hurtigt arbejde.
– Det er afgørende, at vi får brudt smittekæderne og sikret, at Danmark ikke ender i en ny nedlukning. Jeg er tilfreds med, at vi nu gør det lettere for virksomheder og medarbejdere at være med til at løfte det ansvar, som vi alle har for at bekæmpe smitten i samfundet.
Kontakt:
Seniorrådgiver Thomas Giolla-Mølle email: tgm@da.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/trepart-forbedrer-dagpengeregler-ved-coronafravaer?releaseId=13637006
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








