Pressemeddelelse fra OK
“Vi investerer løbende i at videreudvikle OK-appen, og en af funktionerne er parkering, og det er glædeligt, at vi nu også kan føje de kommunale p-pladser i Silkeborg til appen. Det er en god service for silkeborgenserne og for det stigende antal brugere af OK-appen,” forklarer Claus Møller Sørensen, markedschef i OK.
Nem løsning til bilister
Parkering med OK-appen letter betalingen betydeligt, da kunden slipper for at skulle finde en automat, stå i kø og bøvle med betalingsmidler.
Med funktionen i OK’s app kan brugeren vælge at få en påmindelse 15 minutter før udløb samt vælge at stoppe sin parkering før tid og dermed spare penge. Omvendt kan man også forlænge perioden uden at skulle forbi en automat og printe ny billet. Desuden kan man modtage kvittering for sin parkering. Og påmindelse om udløb og kvittering er gratis i OK’s app.
“Vi har hele tiden fokus på at gøre det så nemt for kunden, som det er muligt. Her er digitalisering en stor faktor, og derfor samler vi flere services i vores app. Tankning, vask, parkering og snart også opladning af elbil, så bilister reelt kun behøver én app til bilen,” siger Claus Møller Sørensen, markedschef i OK.
App eller Apple Carplay
Han tilføjer, at muligheden for parkering via appen bliver mere og mere populær, og at den også findes i Apple Carplay, der findes i mange nyere biler.
“Flere og flere benytter sig af vores parkerings-løsning. Det er tydeligt, at bilisterne finder det bekvemt med en digital løsning. Om man bruger appen i Apple Carplay eller appen på mobilen, så er de de her digitale løsninger jo efterhånden blevet en naturlig del af bilisternes hverdag, og vi skal være der, hvor kunden er,” siger Claus Møller Sørensen.
Kontakt:
Kommunikationschef Rasmus Boserup tlf.: 2213 8601 email: rabo@ok.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-kan-du-parkere-med-oks-app-i-silkeborg?releaseId=13636723
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








