PRM / Hussalget sætter ny rekord i dag

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Nye handelstal viser, at rekordernes tid ikke er slut på boligmarkedet.

    – Det kan sagtens være i dag, at hussalget drøner forbi det bragende og indtil nu næsten uopnåelige store hussalg i 2020. Vi kan sige, at det med garanti sker i denne uge, siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home.

    Rekorden sættes, hvis der bliver solgt bare det halve antal villaer og rækkehuse af sidste uge, viser Homes analyse af ugetallene fra Boligsiden.

    – Det passer altså meget godt med, at rekorden er i hjemme i disse dage, siger Michael Dalsager.

    Hussalget passerer dermed de 59.000 handler, rekorden fra 2020.

    – Resten af 2021 bliver altså lagt oven i den rekord, siger Michael Dalsager.

    Den store boligmotor kører bedst

    Villa- og rækkehussalget er den klart største motor på det danske boligmarked med over 56.000 handler alene i de første 10 måneder.

    – Hussalg er noget, der sker i hele landet, og det høje salg vidner om, at der fortsat er mange danskere på husjagt her i det sene efterår, siger Michael Dalsager.

    I sidste uge lå salget cirka 34 % over før-corona-årene 2015-2019. I flere uger har det ligget omkring 20 % højere.

    Også udsigt til rekord for lejlighedssalg

    • Ejerlejlighederne er næststørst, og salget kommer også forbi 2020, inden året er omme, konkluderer Home. Fra januar til oktober er der handlet over 19.000 ejerlejligheder. I 2020 endte antallet på 21.000 handler.
    • Sommerhussalget er tredjestørst med over 12.500 handler på 10 måneder. Det er allerede flere end i 2019, men det samlede handelstal kommer ikke forbi 2020’s næsten 16.000.

    Interessen for at købe sommerhuse og ejerlejligheder er stort set på niveau for tidligere år inden corona, viser tallene fra Boligsiden.

    Fundamentet for rekorderne i salget af huse og snart lejligheder er lagt i starten af 2021, hvor marts markerer den absolutte top i corona-boomet på boligmarkedet.

    Villa- og rækkehussalget fra 2011 – 2020 – kilde Boligsiden

    Villa- og rækkehus-salget
    201126931
    201229849
    201331417
    201434874
    201542010
    201643334
    201747615
    201848335
    201950554
    202059037

    Kontakt:

    Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hussalget-saetter-ny-rekord-i-dag?releaseId=13636688

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **