Pressemeddelelse fra Dansk Metal
Cabin Attendants Union (CAU), som repræsenterer kabinepersonalet i SAS, har på deres generalforsamling besluttet at fusionere med Dansk Metal.
“Vi glæder os til at blive en del af en indflydelsesrig organisation som Dansk Metal. Inden for vores branche har vi brug for, at det bliver sat på dagsordenen, hvor vigtigt det er, at arbejdspladserne bliver bevaret i Danmark, og at der skal være ordentlige løn- og arbejdsvilkår”, siger Christa Ceré, formand for CAU.
Dansk Metal byder kabinepersonalet velkommen og ser frem til at sætte luftfarten endnu mere på dagsordenen.
“Det er ikke længe siden, at vi bød piloterne velkommen i Dansk Metal, og det er naturligt, at vi nu også kan kæmpe for, at kabinepersonalet og deres arbejdspladser bliver her i Danmark. Vi er stærkest, når vi står sammen”, siger Claus Jensen.
Kabinepersonalet kommer til at indgå i en ny stærk afdeling for Dansk Metal Luftfart, som også organiserer flymekanikere og piloter.
Kontakt:
Pressechef Rasmus Thye Lynghøj tlf.: 30767127 email: raly@danskmetal.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kabinepersonale-melder-sig-ind-i-dansk-metal?releaseId=13636457
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








