PRM / Kendt ansigt fra telebranchen er ny direktør for Afregning i Norlys

    Pressemeddelelse fra Norlys

    Danmarks næststørste teleudbyder har pr. 1. nov. fået et nyt ansigt i spidsen for afregning. Sammen med engagerede ledere og medarbejdere skal hun blandt andet sikre kunderne den gode kundeoplevelse, når vi opkræver for vores produkter og ydelser.

    Charlotte kommer med 25 års erfaring fra Telenor, hvor hun har bestredet forskellige stillinger indenfor debitorområdet. De seneste 14 år har hun siddet som leder for Customer Finance, der blandt andet håndterer kreditvurdering og inddrivelse. Her er hun opbygget en stor erfaring med blandt andet at lede medarbejderne godt og sikkert igennem diverse forandringsprocesser.

    – Jeg glæder mig meget til at løfte de mange spændende opgaver, der ligger foran mig sammen med det meget kompetente team af medarbejdere, som jeg har fået under mig. Norlys er en interessant virksomhed i en rivende udvikling, som står overfor en spændende rejse, hvor vi selvfølgelig skal være med til at sikre den gode kundeoplevelse, når det kommer til opkrævningen af kunder, men også bidrage med den optimering og digitalisering, der giver mening for vores område, fortæller Charlotte Brosolat Dehn.

    Privat bor Charlotte i Gandrup nord for Aalborg samme med sin mand. De har sammen to børn på 20 og 22 år, der dog er fløjet fra reden.

    Kontakt:

    Anne Laursen tlf.: +45 26298453 email: annlau@norlys.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kendt-ansigt-fra-telebranchen-er-ny-direktor-for-afregning-i-norlys?releaseId=13636071

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **