PRM / REMA 1000 er en højdespringer indenfor salg af bæredygtig fisk

    Pressemeddelelse fra MSC – Marine Stewardship Council

    I går tildelte non-profit organisationen Marine Stewardship Council (MSC) prisen Årets Guldfisk til REMA 1000, der i løbet af det sidste år har øget andelen af deres salg af bæredygtig fisk med MSC-mærket på, væsentligt.

    Samlet lå andelen af alle former for certificeret fisk (MSC og ASC) i 2019 på 62%, i 2020 på 75% og i 2021 på hele 85% – og det er gode nyheder for både havet og forbrugerne. På MSC’s egen Globescan undersøgelse fra 2020 var REMA 1000 da også nr. 1 på listen over forbrugernes foretrukne steder at købe fiskeprodukter.

    – “Det er utroligt vigtigt, at REMA 1000 tager så stort ansvar for, at gøre det let for forbrugerne at træffe et bæredygtigt valg når de køber fisk,” fortæller LInnéa Engström, programdirektør for MSC i Skandinavien og Østersøregionen.

    – “Vi er meget glade for prisen og anerkendelsen. Vi satte os i 2018 et ambitiøst mål for at øge andelen af certificeret fisk vi solgte i butikkerne til 75%. Det har vi nu nået – og mere til,” fortæller Jonas Garly Sørensen, Indkøbschef for REMA 1000 i Danmark. “Det er rart at tænke på, at vi er med til at flytte danskernes indkøbsadfærd af fisk i en mere bæredygtig retning.”

    Blandt dagligvarekæder har REMA 1000 en markedsandel på 12%, men i forhold til deres størrelse sælger kæden flest certificerede fiskeprodukter. Desuden har man – bl.a. med tiltag som Sæsonfisk – igennem længere tid aktivt sat fokus på hele varekategorien.

    Kontakt:

    Presse, Kommunikations og Marketing Manager Alexander Worziger email: alexander.worziger@msc.org

    Kommunikationschef, Baltic Sea Region & Scandinavia Kim Rydeheim tlf.: +46 703978847 email: kim.rydeheim@msc.org

    Programdirektør, Skandinavien og Østersøregionen Linnea Engström tlf.: +46 707 333 806 email: linnea.engstrom@msc.org

    Jonas Schrøder, Kommunikationschef, REMA 1000

    Tlf. 21640770

    jos@rema1000.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rema-1000-er-en-hojdespringer-indenfor-salg-af-baeredygtig-fisk?releaseId=13635668

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **