Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Danmark er fyldt med energiske ildsjæle. Men selv den stærkeste virketrang kan bremses, hvis der ikke er økonomi til at føre de gode idéer ud i livet. Det gør Fonden bag Andelskasserne i område Nord noget ved og har igen uddelt midler og derved givet en økonomisk hjælpende hånd til projektet “Furniture Station”, der vil gøre en synlig forskel i lokalsamfundet.
Fonden bag Andelskasserne i område Nord har tildelt 20.000 kr. til projektet “Furniture Station”, og Mikael Nielsen, formand for Fonden bag Andelskasserne i område Nord glæder sig over, at fonden kan bidrage til at sprede glæde og udvikling i lokalsamfundene.
“Gennem uddeling af midler kan fonden bidrage til at fremme lokale ildsjæles aktiviteter og projekter til glæde og gavn for borgerne i lokalsamfundene. På den måde kan vi være med til at gøre en forskel i de områder, hvor Andelskassens kunder lever og er aktive,” siger Mikael Nielsen.
For at komme i betragtning til nogle af fondens midler skal aktiviteterne finde sted i fondens område samt fremme udviklingen af sociale, kulturelle og kreative fællesskaber og dermed bringe mennesker sammen og være til glæde og gavn for en bredere kreds end initiativtagerne.
Onsdag den 3. november mødtes ildsjæle fra Tarms Almennyttige Ejendomsforening, der har ansøgt om midler til projektet “Furniture Station”, i Andelskassen i Ikast for at modtage den økonomiske håndsrækning fra fonden sammen med andre modtagere fra Ikast-Brande og Herning Kommune.
Ryan Tobiasen, centerdirektør for Andelskassen i Skjern siger:
“Der findes mange gode projekter og initiativer i vores lokalsamfund, hvor Furniture Station er én af dem. Her arbejder en række ildsjæle ihærdigt med at formidle en stolt historie om møbeldesign og kunsthåndværk og på en og samme tid nytænke forsamlingshus og museum i den nedlagte stationsbygning. Med beløbet fra Fonden bag banken får de en håndsrækning til at fremme nogle af deres ønskede aktiviteter og projekter, og jeg glæder mig til at se, hvordan pengene kommer til at gøre en forskel for mange indbyggere i lokalområdet,” siger Ryan Tobiasen.
Fonden oplyser, at der igen i foråret 2022 vil blive uddelt støttemidler, men datoen er endnu ikke fastlagt. På Andelskassens hjemmeside kan man læse meget mere om Fonden bag Andelskasserne i område Nord samt fondsuddelingerne.
Kontakt:
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fonden-bag-andelskasserne-i-omrade-nord-stotter-lokale-ildsjaele-i-ringkobing-skjern-kommune?releaseId=13635559
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








